Festarrangør eller kernevelfærd - hvad skal kommunen være bedst til?

Vi synes helt klart, at det er positivt, når der bliver sat fokus på fællesskab og ensomhed blandt ældre. Ingen skal sidde alene, og stærke sociale fællesskaber betyder meget for livskvaliteten. Derfor forstår vi også godt tanken bag seniorfesten i Guldborgsund Kommune.

Men samtidig er det vigtigt, at vi tør tage en ærlig debat om, hvad der faktisk er kommunens opgave - og hvad der ikke er.

For en kommune skal først og fremmest sikre god velfærd og få hverdagen til at fungere for borgerne. Det gælder ældrepleje, skoler, daginstitutioner, handicapområdet og den nære service, som mennesker er afhængige af hver eneste dag. Det er her, skattekronerne skal prioriteres allerførst.

Når økonomien er presset

Derfor undrer det os også, at kommunen vælger at bruge så mange penge på en stor seniorfest, samtidig med at Guldborgsund Kommune står med forventede budgetoverskridelser på over 200 millioner kroner. Kommunens økonomi er allerede presset, og derfor mener vi, at man skal være ekstra forsigtig med at bruge skattekroner på opgaver, som ikke er kernevelfærd.

Vi kan alle godt lide fællesskab, fest og gode oplevelser. Men i Venstre mener vi også, at politik handler om at tage ansvar og turde prioritere. Hvis kommunen skal stå for flere og flere arrangementer og events, risikerer vi at flytte fokus væk fra de vigtigste opgaver.

For os handler det om, at kommunen først og fremmest skal være stærk på kernevelfærd og sikre, at den service, borgerne er afhængige af i hverdagen, fungerer ordentligt - også i fremtiden. Det burde egentlig være et helt naturligt standpunkt for alle borgerlige partier.

Det betyder ikke, at kommunen ikke skal bakke op om fællesskab. Det skal den. Men der er stor forskel på at understøtte fællesskaber og på selv at være arrangør.

Vi mener, at det havde været langt mere naturligt, hvis en lokal forening, Ældre Sagen eller frivillige kræfter havde stået for arrangementet, mens kommunen kunne have hjulpet med faciliteter, telt eller praktisk støtte. På den måde styrker man civilsamfundet i stedet for at gøre kommunen til eventplanlægger.

Hvem når man egentlig?

Vi mener også, at man bør spørge ærligt, om en enkelt fest reelt er den bedste måde at bekæmpe ensomhed på. Arrangementet har været “først til mølle”, og meget tyder på, at det især er de mest ressourcestærke seniorer, der deltager. 

I Folketidende bliver to gæster interviewet, som begge fortæller, at de ikke er ensomme, men allerede har en bred omgangskreds. Det understreger netop udfordringen: Hvordan når man de ældre, der faktisk sidder alene og har allermest brug for hjælp til fællesskab?

For hvor stopper det ellers?

Hvis kommunen arrangerer store fester for ældre borgere, vil andre grupper naturligvis spørge, hvorfor de ikke også skal have tilsvarende arrangementer. Så risikerer man hurtigt, at endnu flere skattekroner bruges på events og underholdning frem for kernevelfærd tæt på borgernes hverdag.

Kommunen skal efter vores mening være bedst til kernevelfærd - ikke til at være festarrangør.