Indland
Billede af autostolen Kinderkraft Mink Pro 2, der løsner sig under Forbrugerrådet Tænks test.
Forbrugerrådet Tænk/Free
Forbrugere advares om alvorlig sikkerhedsfejl på autostol
Børn, der bruger autostolen Kinderkraft Mink Pro 2, kan komme alvorligt til skade ved sammenstød, viser test.
Forbrugerne - og nok særligt forældrene - bør tænke sig om en ekstra gang, når der skal købes autostol til barnet.
Forbrugerrådet Tænk har under en test af autostolen Kinderkraft Mink Pro 2 fundet det, som organisationen kalder "alvorlige sikkerhedsfejl".
Det skriver den i en pressemeddelelse onsdag.
I testen løsnede sædet sig fra sin base under et simuleret frontalt sammenstød ved 50 kilometer i timen.
- Der er altså stor risiko for, at sædet med barnet kan ryge ud af Isofix-basen ved sammenstød til potentiel alvorlig skade for barnet, skriver Forbrugerrådet Tænk.
Organisationen siger dog, at autostolen kan bruges med bilens sele, uden at Isofix-basen anvendes. Isofix er et standardiseret system til at montere en autostol på bilsædet.
På selskabets hjemmeside fremgår det, at stolen henvender sig til babyer og børn på mellem 40 og 87 centimeter.
Producenten af stolen er blevet orienteret om udfaldet af testen og er ifølge Forbrugerrådet Tænk i gang med at undersøge sagen.
Hvis forbrugere henvender sig til selskabet Kinderkraft, kan de få produktet ombyttet eller få pengene retur, lyder det.
Forbrugerrådet Tænk tester hvert år tusindvis af produkter for at se, om de er sikre og lever op til producentens løfter.
Organisationen tager altid fat i producenter, der sælger usikre produkter.
/Ritzau/
Seneste artikler
De købte huset på grund af havudsigten: Nu skal de dele den med fire meter høje tinyhuse
Måske er der en tidlig julegave til Lolland gemt i åbningstalen?
Narkobilist uden kørekort: Det fandt politiet i bilen
NFH-profil udtaget til det norske landshold
Så går jagten ind på to favoritter mere
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Folketidende erfarer: Skolelukninger er i budgettet
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland