Fra Væggerløse til Parken: Celine blev råbt op foran 18.000 tilskuere - "Det gav et sus i maven"

Da Celine Dalsten var barn, rendte hun rundt på Falster og delte en stor drøm med tusindvis af andre børn landet over. 

Hun drømte om at betræde græstæppet i Parken. Iført en hvid trøje med en blå løve på brystet.

En drøm, der virkede umulig, for dengang havde FC København ikke et kvindehold.

Spol tiden 15 år frem - nærmere bestemt til pinsesøndag - hvor den "umulige" drøm blev til virkelighed.

Her blev 26-årige Celine Dalsten, der stammer fra Væggerløse, skiftet ind foran 18.094 tilskuere, da FCK's kvinder slog Næstved 2-1. Det var første gang, løvinderne spillede i Parken. Kampen slog rekord og blev den mest besøgte ligakamp mellem to kvindehold nogensinde på dansk grund.

 - Jeg har været med min far og brødre inde at se FCK spille i Parken masser af gange. Jeg har altid været FCK-fan, siger Celine Dalsten og fortæller om kampen:

- Det var helt vildt. Man skulle lige nive sig selv i armen, og den stemning, der var ... Det var helt vildt at komme ind til. Det var den vildeste følelse, siger hun.

Men det kunne godt blive endnu vildere.

Årets spiller

For som om det ikke var stort nok at dele opmærksomheden med de 21 andre spillere på banen, blev hun hædret efter kampen.

Fanklubben har nemlig kåret hende til "Årets kvindelige spiller i FCK".

- Det er det største, jeg har opnået i min karriere som fodboldspiller, siger hun og fortæller, at tårerne bankede på.

- Det var vildt at blive råbt op i Parken. Følelserne sad uden på tøjet, og min mor skrev, hun kunne se, jeg blev rørt. Det gav et sus i maven, siger hun.

Hun vandt prisen, på trods af, at hun blot er startet inde to gange i 19 kampe. Alligevel blev hun FCK’s topscorer med 13 mål og tre assists.

- Jeg tror også, det betød ekstra meget for mig, fordi jeg ikke har fået særlig meget spilletid, men at folk alligevel kan se, jeg kan komme ind og gøre en forskel, siger angriberen, der ikke kun er skarpladt på grønsværen. Til hverdag arbejder hun nemlig som politibetjent.

Løvinde tilfældigt

Hun havnede i en FCK-trøje ad omveje.

Fra 2016 til 2023 spillede hun, med undtagelse af et halvt år i Sundby på Amager, i Nykøbing FC/Vordingborg IF-holdsamarbejdet, før hun i slutningen af 2023 flyttede til København. Her startede hun i klubben FC Damsø.

Få uger senere kom nyheden, om at FCK ville etablere et kvindehold sammen med blandt andet FC Damsø.

Og hun endte med at være blandt de blot 11 ud af omtrent 30 FC Damsø-spillere, der endeligt flyttede med over i kvindeafdelingen hos klubben, der er blandt de allerstørste i Norden. 

Det forpligter og kan tydeligt mærkes, fortæller hun.

- Vi træner fire gange om ugen, har videomøder før og efter hver kamp, styrketræning og kamp i weekenden. Vi kører i FCK-bus, og alt tøj er pakket for os til både træning og kamp. Jeg tror ikke, andre 2. divisionshold træner halvt så meget som os, siger Celine Dalsten.

Fløj højt med Svaneskolen

Pinse-optrædenen var faktisk ikke første gang, Celine Dalsten spillede en kamp i Danmarks nationalarena. Hun er nemlig blandt de få kvindelige fodboldspillere, der har spillet der mere end én gang.

Tilbage i april 2010 var hun en del af holdet, da pigerne fra den hedengangne Svaneskolen i Væggerløse sensationelt nåede hele vejen til finalen i Ekstra Bladets Skolefodboldturnering. Her slog Holmegårdskolen fra Hjørring desværre de falsterske piger med 1-0 på Parkens græstæppe.

- Jeg husker tilbage på det som en helt vild tid. Jeg var virkelig stolt over at være på det hold – lige så stolt som jeg er i dag på FCK, siger hun og fortsætter:

- Jeg var kun 11 år og var den yngste på holdet. Det var en kæmpe oplevelse for lille mig. Hele skolen var inde at heppe, og vores familier og venner var med. Dengang synes jeg, det var rigtig rigtig mange mennesker, fortæller hun.

Tilbage i 2010 indspillede Svaneskolens piger en musikvideo sammen med Folketidende.dk og Radio Sydhavsøerne. Den har vi fundet frem fra gemmerne:

Skolefodboldfinalen blev naturligvis nævnt for holdkammeraterne. Og efter kampen mod Næstved kunne minderne flyde.

- Sidste gang med skolefodbold kan jeg huske, vi havde udebane-omklædningsrummet, hvor vi sad i spaen. Det var en kold spa. Det tænkte jeg tilbage på, da jeg sad i den varme spa, bare i det modsatte omklædningsrum, efter kampen, griner hun.

Uafklaret fremtid

Hun er fortsat FCK-spiller. Men det står ikke mejslet i granit, at hun kommer til at hive den hvide trøje over hovedet i næste sæson, hvor FCK efter oprykningen skal spille i 1. division, landets næstbedste række.

- Vi har sommerferie nu, og jeg går selv lige og overvejer situationen. Nu har jeg nået en alder på snart 27 år, der gør, der kommer nogle andre prioriteter ind i livet, siger hun.

Som fodboldspiller vil man spille. Hver gang. Derfor rumsterer den seneste sæsons begrænsede spilletid også rundt i hovedet. Men det stærke sammenhold på holdet gør det svært at kappe båndene.

- Vi har det bare sindssygt godt sammen på holdet. Dem, der ikke har prøvet at være i sådan et miljø, aner ikke, hvor tæt man bliver med sine holdkammerater. Det er allerede helt mærkeligt, at vi ikke ser hinanden nu.

- Det er det sværeste at skulle sige farvel. At spille i FCK er det fedeste, jeg har prøvet. Men hvordan det hele ender, har jeg ikke besluttet endnu, siger den falsterske FCK-spiller.