Lolland
Gitte Arvegaard har i årevis kæmpet for at få en købmand til Bandholm. Nu er den lukket. Arkivfoto: Anna C. Møhl
Gitte har kæmpet for købmanden i årevis: - Vi er virkelig kede af situationen
Formanden bag borgergruppen, der har kæmpet for at få en købmand til Bandholm, begræder lukningen af Letkøb Bandholm. Hun fortæller, at der nu skal arbejdes på en løsning og inviterer til et borgermøde om situationen.
- Der er ikke så meget at sige. Vi er virkelig kede af
situationen. Det er rigtig trist.
Sådan lyder det fra Gitte Arvegaard, som er formand for købmandsgruppen, der i årevis kæmpede for at få en dagligvareforretning på benene i Bandholm.
Den kunne endelig åbne 13. december sidste år, men onsdag aften oplyste selskabet bag forretningen, Bandholm Detailhandel ApS, at man har valgt at lukke Letkøb Bandholm "af driftsmæssige årsager".
- Vi havde glædet os meget til at have købmanden, og der er rigtig mange borgere, der er glade for den. Vi må bare konstatere, at omsætningen simpelthen ikke har været høj nok i forhold til de driftsmæssige omkostninger. Så bliver man nødt til at tage konsekvensen af det, siger Gitte Arvegaard og understreger, at det er selskabet bag forretningen, der har taget beslutningen - ikke borgergruppen, som hun er en del af.
Borgermøde i Bandholm
Selvom lukningen er et hårdt slag, har borgergruppen på ingen måde tænkt sig at give op.
Derfor inviteres hele Bandholm til et borgermøde om situationen.
- Vi indkalder til borgermøde torsdag den 2. oktober klokken
19 i Bandholm Beboerhus. Der håber vi, at der kommer så mange borgere som
overhovedet muligt, så vi sammen kan drøfte muligheder for fremtidige løsninger, siger hun.
Købmandsgruppen har samarbejdet tæt med koncernen Dagrofa, som står bag Letkøb-butikkerne. Hun regner stærkt med, at Dagrofa også vil deltage på borgermødet.
- Dagrofa finder ud af, hvordan det eventuelt kan køre videre, og hvilke løsningsmuligheder der kan vælges. Det skal vi blandt andet fornemme på borgermødet, siger Gitte Arvegaard.
- Vi håber selvfølgelig, at der er nogle borgere der har lyst
til at stille op, men vi kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt, siger formanden for borgergruppen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker