Han har stået der før. For foden af lygtepælene med et par valgplakater under armen, men sjældent i så meget modvind som på denne lørdag.
Regnen har i timerne op til klokken 12 silet stille ned over Lolland, måske som en forsigtig advarsel om, at det her er nok er en fest for demokratiet, men ikke nødvendigvis en af dem, hvor humøret er højt. Selv om skåltaler ofte præger diverse valgkampe.
Fakta om Kasper Roug
Kasper Roug blev valgt til folketingskandidat for Socialdemokratiets lollandkreds i 2012.
Ved valget i 2015 fik han 4.257 personlige stemmer, men det var ikke nok til at blive valgt. Han var dog stedfortræder for Astrid Krag fra 3. november 2015 til 3. juni 2016, og efterfølgende for Rasmus Horn Langhoff fra 12. marts 2018 til 31. maj 2018.
Ved valget i 2019 fik han 5.249 stemmer, hvilket var nok til at komme i Folketinget. I 2022 blev han genvalgt med 6.278 personlige stemmer.
For mig er det en sur pligt. Jeg ved, at der er andre som siger, at det er skidesjovt, men det synes jeg altså ikke.
Kasper Roug
Modvinden mærker 46-årig Kasper Roug måske ikke så meget denne lørdag, når han bevæger sig op i lygtepælene. Den er nemlig mest politisk.
Nok peger de første meningsmålinger på rødt flertal, men de fortæller også, at Socialdemokratiet står til den største øretæve blandt Folketingets partier. For blot få måneder siden fik partikammeraterne på Lolland også en sviende lussing i kommunalvalget. De næste tre uger skal Kasper Roug altså trampe hårdt i pedalerne, hvis han efter 24. marts atter skal stille cyklen foran Christiansborg, når et nyt Folketing bliver samlet.
Kasper er ikke bange
Annonce
Det har ellers gået den rette vej for Kasper Roug ved de seneste tre valg. Hver gang er bunken med personlige stemmer vokset med omkring tusind stemmesedler. Men kan han fortsætte denne kurve, eller er der for meget politisk vind i håret?
Det handler om at fortælle, at Kasper Roug er lokal, inden plakaterne kommer op i lygtepælene. Foto: Palle Nevad FrandsenPalle Nevad Frandsen
- Det er rigtigt, at vi ligger lavere i meningsmålingerne end vi har gjort ved de tidligere folketingsvalg, men heldigvis stemmer folk meget lokalt og personligt.
De svage meningsmålinger og det dårlige kommunalvalg får altså ikke Kasper Roug til at ryste, det gør højest udsigten til en våd dag i lygtepælene.
- Jeg bliver ikke bange af, at det ikke går så godt i målinger eller ved kommunalvalget. Generelt kan vælgerne også sagtens se forskel på kommunal- og folketingsvalg. Det kunne vi også se ved valget til den nye region, hvor de mange personlige stemmer fra vores landsdel gjorde en tydelig forskel.
Stem lokalt uanset partifarven
Den samme opbakning håber han at få, når de lokale vælgere står i stemmeboksen 23. marts. Og der er brug for den.
Den lokale kaffeklub på Christiansborg har været lille i de seneste fire år, og der skal helst komme flere lokale politikere ind.
Kasper Roug opfordrer derfor også til, at man stemmer lokalt uanset partifarven. Det er vigtigt for både Lolland og Guldborgsund, at der er nogle til at repræsentere kommunerne i de kommende år, når en ny regering skal tage beslutninger og sætte en kurs.
Sur pligt i lygtepælene
Men nu venter en travl dag med strips, plakater og en lille trappestige. Mange politikere taler om plakatophængningen som en god ting. Men ikke Kasper Roug.
Annonce
- For mig er det en sur pligt. Jeg ved, at der er andre som siger, at det er skidesjovt, men det synes jeg altså ikke. Jeg vil hellere ud på gaderne, så jeg kan tale med vores vælgere.
Kasper Roug har for et øjeblik gemt sig bag billedet af sig selv, mens Klaus F. Svensson hjælper til. Foto: Palle Nevad FrandsenPalle Nevad Frandsen
Plakaterne er dog vigtige, lyder det fra folketingsmedlemmet. De kan ikke bare undværes.
- Jeg har tidligere fået klager, når jeg har været for længe om at få en plakat op i et område, så det betyder noget. Folk kan se, hvem de lokale repræsentanter til valget er, når de ser plakaterne.
Seneste artikler
Nu har kendt læge slået cafédørene op
Skriv til os: Hvordan klarer du dig i varmen?
Flere patruljer rykkede ud: 51-årig anholdt for grov vold
Travl aften ved grænsen: Mand anholdt og kanonslag beslaglagt
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by