Når 4500 halmballer går op i ild, er det ikke noget, man bare sådan lige slukker igen. I stedet tæmmer man branden, så den kommer under kontrol og ikke spreder sig.
Det er brandvæsnet nu lykkedes med, men det betyder ikke, at de er helt færdige på stedet.
4500 halmballer i brand
Branden ved Falkerslev forventes at fortsætte i to døgn. Foto: Jan Schmidt - XDmediaJan Schmidt
Torsdag klokken 12.16 rykkede Lolland-Falster Brandvæsen fra både Nykøbing og Stubbekøbing ud til branden ved Falkerslev. Man forventer først at forlade stedet igen omkring klokken 22 eller 23.
Det oplyser indsatsleder Bo Løfstedt Andersen.
Annonce
Når der er tale om en brand af denne kaliber, tager det nemlig lang tid at slukke igen. Nærmere bestemt et par dage, vurderer indsatslederen, der glæder sig over at vejret har været på brandvæsnets side.
Det har regnet de seneste dage, hvilket mindsker risikoen for at branden spreder sig til buskadser og andet i området. Brandvæsnet har brugt droner med termiske kameraer til at holde øje med, om branden skulle sprede sig - og det har ikke været tilfældet.
Også vindretningen begunstigede indsatsen. Den blæste nemlig væk fra den nærliggende gård, hvor 1200 malkekøer ellers var i fare for at brænde inde.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker