Håndværker kvæstet i arbejdsulykke på Lolland

Den tilskadekomne er blevet kørt til behandling på Rigshospitalet.

Arbejdsulykken skete her på Brückersvej i Nakskov. Foto: Lars Dalsig
Offentliggjort Sidst opdateret

En håndværker er fredag formiddag kommet til skade i en arbejdsulykke på Brückersvej i Nakskov.

Politiet fik anmeldelsen kort efter klokken 10, og ifølge vagtchefen tyder de foreløbige undersøgelser, at der er sket en eksplosion i en gasflaske, der stod i håndværkerens bil. 

Vagtchefen har endnu ikke nogen data på den tilskadekomne, men vedkommende er ifølge politiet blevet lettere forbrændt og er blevet kørt til behandling på Rigshospitalet.

De nærmere omstændigheder er endnu ikke klarlagt. Sagen er overgivet til Arbejdstilsynet. Ingen andre kom noget til i forbindelse med ulykken, oplyser vagtchefen. Politiet har forladt stedet igen.