Krimi

Hastede til brand under tagarbejde

Politiet og Lolland-Falster Brandvæsen blev tirsdag formiddag kaldt ud til en brand på Nordfalster i forbindelse med noget tagarbejde.

Arkivfoto: Claus Hansen
Offentliggjort

Det nåede heldigvis ikke at udvikle sig så voldsomt, da der tirsdag formiddag kort efter klokken 10 udbrød brand i forbindelse med noget tagarbejde på en ejendom på Sølvgade i Øster Kippinge på Nordfalster.

Ifølge politiets vagtchef blev der slået alarm til 112, da der begyndte at komme røg fra tagryggen. Umiddelbart var der dog ikke synlige flammer. Da brandfolkene nåede frem, fjernede de nogle tagplader og fik slukket ilden, inden der skete yderligere skader.

Slukningsarbejdet var slut kort før klokken 11. Årsagen til branden kendes endnu ikke, oplyser vagtchefen.