Vejret

Dannemare. Foto: Dorthe Nielsen

Høj temperaturstigning: Så hedt bliver det søndag

Temperaturen tager et højdespring i weekenden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis du på sådan en småblæsende juni tænker, hvor sommeren bliver af, så rammer den i weekenden. Det skriver TV 2 Vejret

Deres meteorolog, Jens Ringgård Christiansen skriver, at der er et massivt vejrskifte på. Det skyldes et højtryk, der ligger over sydeuropa, og som bevæger sig op på vores breddegrader.

Det betyder, at vi kan forvente at se termometeret kravle op omkring 25 grader lørdag, mens det søndag kan ende helt oppe på omkring 30 grader. Badevandstemperaturerne følger langsomt efter og middeltemperaturen vil stige et par grader, så den lander på omkring 18 grader. Det er dog først det, som vejrfolk kalder for en badedag, når den runder 19 grader.