Sommervejr på Sydhavsøerne
Arkivfoto: Jan Knudsen
Hot start på juli: Spår op til 30 grader på LF
Sommervarmen banker hårdere og hårdere på døren til Sydhavsøerne i de kommende dage, og det kulminerer i begyndelsen af næste uge, hvis man skal tro DMI.
Elsker du masser af varme? Så er her en god nyhed til dig - såfremt prognoserne altså holder.
For ifølge DMI kan vi på tirsdag, hvor juli måned begynder - få helt op til 30 grader på Lolland og op til 28 grader på Falster og masser af sol. Og dagen efter, onsdag, bliver det næsten lige så varmt.
Og hvis prognoserne holder stik, kommer det givetvis også til at føles temmelig varmt, for vi får ikke ret meget vind.
Men nu er der som bekendt et stykke tid til, at vi når frem til tirsdag - hvilket DMI's vagthavende meteorolog Henning Gisselø da også påpeger overfor Folketidende.
- Man skal være lidt varsom med at sige, at den er stensikker allerede nu, men det synes at gå i retning af, at vi får mere varme i de kommende dage, og det topper nok omkring tirsdag-onsdag. Men det er ikke noget, der bliver liggende, siger han - hvilket underbygges af, at prognoserne allerede lørdagen efter blot spår 17 grader på Lolland.
Ifølge Henning Gisselø er det varme fra Centraleuropa, der bliver trukket op imod os, men vindretningen er meget afgørende for, om den kraftige varme når frem til Lolland-Falster eller ej.
På den korte bane kan vi i dag torsdag se frem til en dag, der begynder flot med masser af sol, men ud på eftermiddagen breder skyerne sig ind over landsdelen, og der kan også falde lidt regn. Temperaturerne når op omkring 20-22 grader ifølge DMI.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde