”Hvis I ikke var her, kunne jeg ikke betale huslejen” – nu risikerer hjælpen at forsvinde
Foreningen Mindre Spild i Nakskov, som uddeler mad til familier med små midler, er truet af lukning. Lolland Kommune har ophævet foreningens lejemål, oplyser formand.
Mindre Spild i Nakskov har travlt, og derfor hjælper 32 frivillige til. Men nu står organisationen med op imod 15.000 unikke brugere årligt til at miste deres lokaler i Nakskov. Foto: Privat
Der findes forældre i Danmark, som flere gange om måneden må overveje, om pengene skal bruges på mad eller husleje. Hvor sult ikke er en fremmed følelse. Og hvor det ikke altid er grøntsager i mange kulører, der præsenteres på spisebordet.
Fakta
Om Mindre
Spild Nakskov
Består af 32 frivillige, som både uddeler mad og afhenter donationer i egne biler.
Når ifølge egne tal op på cirka 15.000 unikke brugere på årsbasis.
Pakker og uddeler ekstra akuthjælp til cirka 300 familier årligt.
Leverer også hjælp til væresteder, varmestuer, veteraner, Familieringen og rusmiddelcenter.
Modtager ingen økonomisk støtte fra kommunen udover lokalet på Løjtoftevej.
Organisationen er derfor afhængig af private donationer og fondsansøgninger.
Det er familier som dem, der igennem længere tid har haft gav af foreningen Mindre Spild i Nakskov. En forening med 32 frivillige, som tre gange om ugen uddeler overskudsmad fra lokale butikker og supermarkeder. Det er mad, der ville være endt i skraldespanden, men som nu kan hjælpe op imod 100 familier ved hver uddeling.
- Mange er afhængige af vores hjælp for at kunne få økonomien til at hænge
sammen. Ofte hører jeg: "Hvis I ikke var her, ved jeg simpelthen ikke, hvordan
huslejen skulle blive betalt," forklarer formand Tannie Eriksen.
Men organisationen står nu med en udfordring, tilføjer hun.
- Den kommunalt ejede ejendom på Løjtoftevej 205, der har været et trygt anker
for vores arbejde, er truet af lukning. Den seneste information, vi har
modtaget via mail fra Lolland Kommune, er yderst alvorlig: Fristen for
fraflytning er fastsat til den 30. juni 2025.
Annonce
Hun tilføjer, at kommunen ikke har indviet dem i, hvad ejendommen skal bruges til. Men hun vurderer, at det kommer til at ramme familierne hårdt, hvis maduddelingen ikke når at finde et nyt lokale, før de skal være ude.
Derfor forsøger organisationen nu at finde en ny måde at overleve på. Og det gør man ved at række ud til lokale virksomheder.
- Kan I tilbyde et lokale på 80-130 m² med en central beliggenhed i Nakskov?
Et sted, der kan rumme Mindre Spilds vigtige arbejde, så de omkring 100
familier fortsat kan modtage livsnødvendig hjælp, lyder det i en efterlysning fra organisationen.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned