Dagens vejr på øerne

Askø-færgen. Arkivfoto: Anders Knudsen

Indstiller sejladsen på grund af kraftig blæst

Lolland Færgefart har besluttet at indstille sejladsen på overfarten til en af de tre øer.

Offentliggjort

Hvis man skal med færgen til eller fra Askø i dag, fredag, så skal man være hurtig.

Lolland Færgefart oplyser i en sms, at man på grund og vejrudsigten og den allerede kraftige blæst har besluttet at indstille sejladsen på Askø-overfarten.

Sidste afgang til Askø er klokken 15.20 fra Kragenæs.

Sidste afgang fra Askø er klokken 16.10. Her sejler færgen til Bandholm, hvor den skal ligge natten over. Sejladsen genoptages lørdag morgen klokken 06.45 med en afgang fra Askø.