Krimi
Manden fra Lolland blev knaldet i en aktion sidste år. Billedet stammer fra en tidligere stor kokain-fangst. Arkivfoto: National enhed for Særlig Kriminalitet
Kæmpe kokain-dom: Mand fra Lolland ryger bag tremmer i mange år
En 27-årig mand fra Lolland skal bruge de næste mange år af sit liv bag tremmer, har Retten i Glostrup torsdag afgjort.
27-årige Nicholas Schlander fra Nakskov er torsdag blevet idømt 14 års fængsel for at være i besiddelse af 100 kilo kokain.
Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.
Dommen faldt ved Retten i Glostrup, som mener, at manden har fungeret som mellemmand i en narkotikaorganisation.
Her skulle han have været ansvarlig for indsmugling af større mængder kokain. Smuglingen er sket ved hjælp af lastbiler, der er kørt fra udlandet ind i Danmark.
Det kom frem i retten, at manden har skabt forbindelse og videregivet instruktioner mellem bagmændene og personer, som har stået for at hente kokainen og senere videreoverdrage den i Danmark. Det skete i syv tilfælde på adresser i Solrød, Greve, Brøndby, Glostrup og i Taastrup i en periode mellem november 2023 til marts 2024, skriver NSK i pressemeddelelsen.
- Omfattende efterforskning har afdækket, at den 27-årige har været et nødvendigt og aktivt bindeled i indsmuglingen af hele 100 kg kokain. Det er helt åbenlyst en alvorlig forbrydelse, og derfor er jeg godt tilfreds med, at retten har idømt en langvarig fængselsstraf i sagen, siger specialanklager i NSK, Rikke Holm Schønsted i pressemeddelelsen.
Den 27-årige lollik har løbende fået betaling for sit virke i kokainhandlerne.
Manden blev sammen med andre gerningsmænd anholdt i juni sidste år. Tre af hans medgerningsmænd har tidligere tilstået deres roller i sagen og fik hver 13 års fængsel.
Nicholas Schlander har valgt at anke dommen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde