Indland
Lollandske Kasper Roug (S) er ganske begejstret for regeringsgrundlaget. Arkivfoto: Nicklas Linnemann
Kasper Roug reagerer på regeringsgrundlag: Her ser han Lolland og Falster
Den lokale MF peger på kommunal økonomi, transport, tandpleje, kystsikring og asbesttage som klare gevinster for Sydhavsøerne i regeringsgrundlaget.
Tirsdag eftermiddag præsenterede den nye regering sit regeringsgrundlag foran Marienborg.
Kasper Roug (A) kan se Lolland og Falster en masse steder i regeringsgrundlaget.
Hvad siger du til regeringsgrundlaget?
- Det absolut vigtigste, som er uden sidestykke en must-opgave for den kommende regering, som også står i regeringsgrundlaget, det er, at vi skal kigge på den kommunale økonomi og specielt på udligningsordningen, og at vi vil forhøje særtilskudspuljen for de kommuner, der har det sværest, siger Kasper Roug.
- Det er jeg meget, meget glad for. Det er alfa og omega for den kommunale økonomi, lyder det fra den lokale MF'er.
Hvor kan du se Lolland og Falster i regeringsgrundlaget?
- Det ser vi mange steder, siger det socialdemokratiske folketingsmedlem og lister op:
- Det er hele spørgsmålet om en reform af udligning, gratis offentlig transport til specielt unge mennesker til uddannelse, og vi skal til at kigge på boliglån.
- Hvordan kan det være, når man kommer som granvoksen mand eller kvinde, som har et fast arbejde, så har du svært ved at låne til boliger under en halv million kroner, mens når du er studerende i København, så kan du på dit glatte ansigt låne to millioner kroner, spørger Kasper Roug.
Tandpleje, transport, kystsikring og asbesttage
Tidligere på dagen sagde Enhedslistens Pelle Dragsted, at tandlæge bliver gratis for alle danskere inden for ti år.
I regeringsgrundlaget omtales "vederlagsfri tandpleje" for hele befolkningen som en "langsigtet vision.
Kasper Roug krydser fingre for visonen og ser den som væsentligt for Lolland og Falster.
- Der er noget, der virkelig kommer vores lokalområde til gavn. Specielt har vi procentvist rigtig mange med lave indtægter, der traditionelt har det svært med tandpleje og tandhygiejne, fordi det er dyrt at tage til tandlæge, siger han.
Kasper Roug bemærker, at regeringsgrundlaget indeholder et midlertidigt forhøjet befordringsfradrag og kalder det en "direkte transportstøtte til folk, der bor i landdistrikterne".
Desuden kan Kasper Roug se Lolland og Falster i regeringsgrundlaget på kystsikringsområdet, hvor der bliver afsat midler, og at regeringsgrundlaget lægger op til, at det skal være lettere at udskifte asbesttag.
- Det er ekstremt dyrt for folk, der bor i landområderne, hvor der er brugt rigtig meget asbesttage, slutter Kasper Roug.
Seneste artikler
NFC jagter historisk rekord: - Vi tager til Amager for at hente tre point
Sparkede ansat i maven: - Jeg slår dig kraftedeme ihjel
Millioner kan blive guld værd for Sydhavsøerne
To sigtet for butikstyveri: Gemte varer i barnevogn
Omstridt centerchef hjemsendt fire dage efter kritisk rapport
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland