Blå blink
Arkivfoto: Bjarne Arildsen
Kastede flasker med brændbar væske mod ruder
Større udrykning til lille brand i nat.
Både politi, brandvæsen og en ambulance rykkede ved halv et-tiden natten til onsdag ud til en melding om brand i en lejlighed i Højbrogade i Nykøbing tæt ved Kvickly.
Men ifølge indsatsleder Brian Midjord Petersen fra Lolland-Falster Brandvæsen var der ikke noget at lave for brandvæsnet.
- Meldingen gik på, at der kom ild ud ad et vindue i en stuelejlighed, men da vi kom frem, var politiet og en ambulance allerede på stedet, og der var ikke mere brand, så der var ikke mere i det for os, fortæller han.
Onsdag formiddag fortæller politikommissær Bo von Würden fra lokalpolitiet i Nykøbing, hvad sagen handlede om.
Ifølge politiet var der blevet kastet flere flasker med brændbar væske mod nogle ruder. Det var dog kun det yderste lag glas, der gik i stykker, så der skete ikke større skade, og politiet efterforsker indtil videre sagen som hærværk.
Tidligere på aftenen, omkring klokken 20.20 blev der også kastet flasker mod ruderne, dog ikke med brændbar væske.
Ingen personer kom noget til, men politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring de nævnte tidspunkter. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker