"Kom, lad mig hjælpe dig"- Skoleledere i Eskilstrup vil have flere i fællesskabet

I den lille skolegård på Eskilstrup Skole løber to piger hen og krammer skoleleder Karina Pedersen. Den ene har et spørgsmål til en kommende udflugt – et emne, skolelederen egentlig ikke er involveret i. Hun får et kram tilbage og besked på at tage det op med sin lærer.

Karina Pedersen blev ansat i Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab i 2021, først som viceskoleleder, og siden 1. januar i år som øverste leder. Som ny viceskoleleder har hun nu Phillip Kristiansen ved sin side. Han begyndte i jobbet 1. maj. Der bliver endnu ikke sendt helt så meget kærlighed hans vej i skolegården – endnu.

– Man kan tydeligt mærke, at det er et meget varmt og rummeligt sted, og det var også én af grundene til, at jeg søgte jobbet, siger han, der kommer fra en lærerstilling på Kalvehave Skole.

Han skiftede, fordi han havde en personlig ambition om at prøve kræfter med ledelse - og drømte om et job, hvor ledelsen er tæt på både medarbejdere og elever, og hvor skolen er tæt forbundet med byen.

– Min vigtigste opgave bliver at sikre, at medarbejderne kan koncentrere sig om kerneopgaven: At børnene trives her. Indtil videre har jeg erfaret, at det fungerer godt. Men selv den bedste skole har udfordringer med rekruttering, og jeg vil gerne arbejde for at øge kendskabet til os. Ikke mindst gennem samarbejder – hvor jeg allerede har gode kontakter fra et tidligere samarbejde med Professionshøjskolen Absalon, siger han.

Forskellige profiler – fælles værdier

Klokken er 12, børnene har forladt skolegården, og Phillip Kristiansen skal videre til et møde. Folketidendes udsendte vender derfor blikket mod Karina Pedersen.

– Phillip er yngre og har en anden profil end mig. Vi favner lidt forskelligt, men deler de samme værdier. For eksempel at det skal være trygt for eleverne at komme til os. Også selv når de kommer på kontoret, fordi de har lavet ballade.

Begge ledere har selv undervisningstimer, og det er bevidst, forklarer Karina Pedersen.

– Det er vigtigt, at lærerne ved, vi kender til det, der kan være svært i en klasse.

En tryg voksen i et rodløst barneliv

At lære fra sig er en rød tråd i Karinas liv. Og lærere har altid haft en særlig betydning for hende.

– Jeg kommer fra et hjem, hvor vi ikke altid havde så mange penge, og vi flyttede meget. Jeg har gået på fem forskellige folkeskoler, så lærerne blev mit faste holdepunkt. Jeg brugte dem meget og har gode minder om dem.

Den erfaring vil hun føre videre:

– Børn og forældre skal opleve, at de får den nødvendige hjælp og støtte her hos os.

At passe på alle

Hvad med de børn, der ikke har brug for støtte og bare er klar til at lære?

– Det er et stort dilemma. De børn, der har det svært med sig selv, kan gøre det svært for andre. Det er en udfordring at rumme dem – og 20 andre. Vi skal passe på alle.

Hvordan?

– Børn, som har det svært, lærer ikke af konsekvenser. De lærer af dialog. Når en elev kalder en lærer et skældsord, skal man selvfølgelig sige, at det ikke er i orden – men et halvt sekund senere skal man også sige: ”Kom, lad mig hjælpe dig.”

– De skal ikke vælges fra, men opleve et dannende fællesskab.