Guldborgsund

Kommunen: Ingen kommentarer for nuværende

Upubliceret

Folketidende har i en længere periode rakt ud til Guldborgsund Kommune for at få mere klarhed over tag-sagen fra Strandvejen 29 i Nysted. 

Vi vil blandt andet gerne have svar på, hvorfor ejerne, Kirstine Christensen og Martin Skalander Jørgensen, ikke må lægge røde teglsten model ”gammel dansk” på deres ejendom, når naboen (i det sammenbyggede hus) blev pålagt og fik støtte til at bruge netop den type teglsten for 10 år siden - og lokalplanen tilsiger netop denne type tegl og at dobbelthuse skal fremstå som én helhed.

Vi har endvidere spurgt, hvorfor der fra kommunens side ikke er fysisk fremmøde for at besigtige forholdene - og om man kan vurdere byggesager som disse alene ud fra fremsendt materiale.

Ligeledes har vi ønsket svar på ejernes kritik af sagsbehandlingstiden - og om det er et normalt tidsforløb fra kommunens side. Endvidere om risikoen for sammenstyrtning / kollaps har en betydning på sagsbehandlingstiden.

Vi har også spurgt til konsekvensen, når ejerne som bebudet lægger røde teglsten model ”gammel dansk” på taget, trods afslaget.

Fra afdelingsleder Rasmus Hee Haastrup,  center for Teknik & Miljø i Guldborgsund Kommune, lyder meldingen, at man for nuværende ikke ønske at kommentere sagen.