En personbil blev tirsdag aften raseret af en kraftig brand, mens bilen holdt parkeret i et boligområde på Vendsysselvej i Nykøbing.
Ifølge indsatsleder Brian Midjord Petersen fra Lolland-Falster Brandvæsen hørte vidner nogle brag og opdagede kort efter, at der var ild i bilen, hvorefter der kort før klokken 19.15 blev slået alarm til 112.
Der skete omfattende skader på bilen ved branden. Foto: Jan Schmidt, Xdmedia
Det tog brandvæsnet lidt tid at slukke ilden, for ifølge indsatslederen er der tale om en plugin-hybridbil, og der var sket skader på højvoltssystemet og nogle højvoltskabler, så slukningsarbejdet var ikke uden risiko.
For at undgå, at nogen ved et uheld kommer til skade efterfølgende, blev det besluttet at fjerne bilen fra stedet, da branden var slukket.
Der holdt andre biler tæt ved den brændende bil, men dem nåede ejerne heldigvis at flytte, inden brandvæsnet nåede frem.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned