Kritiserer besparelser: - Meget bekymret
- Sparekrav kan gøre ansatte mere syge, siger ældreråd
Ældrerådet i Guldborgsund er stærkt kritisk overfor kommunale besparelser. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Ældrerådet i Guldborgsund er stærkt kritisk overfor en række besparelser på ældreområdet i kommunen.
Det fremgår af et høringssvar, som rådet forleden sendte til Guldborgsund Kommune.
Ældrerådet siger i dette svar, at byrådet derfor skal droppe noget af besparelserne og finde penge i forhandlingerne om næste års budget.
- Drop besparelser
En del af kritikken handler om besparelser på fremtidens
struktur på plejeboliger.
Her er der lagt op til, at der kan spares 10,3 millioner
kroner i 2025 og 16 millioner kroner i 2026.
- Men arbejdet med plejeboligstrukturen er kun lige begyndt, og en eventuel effekt kan først måles om 10-12 år. Så det er urimeligt, at de ældre allerede nu skal tåle en så stor besparelse, siger man i høringssvaret.
Ældrerådet opfordrer derfor til, at sparekravene for 2025 og
2026 droppes, og at et beløb på 3,3 millioner findes på budget 2026.
Mange henvendelser
Desuden har Ældrerådet bidt mærke i, at administrationen forventer, at der bruges 18 millioner kroner mindre på ældreområdet i år.
I rådet mener man, at det skyldes besparelser, fordi kommunen har ændret på standarden for hjælp og pleje til de ældre.
- Vi er meget bekymret for niveauet af hjælp til de mest sårbare ældre, og vi får mange henvendelser om, at servicen er nedprioriteret, siger rådet.
Flere sygemeldinger
Endelig har man i rådet lagt mærke til, at der i kommunen bruges flere og flere eksterne vikarer.
Det skyldes, at flere og flere faste medarbejdere i ældreplejen melder sig syge.
- Vi kan være bange for, at stigningen i sygefraværet i Guldborgsund Kommune kan hænge sammen med de store besparelser på servicen overfor de ældre, siger Ældrerådet.
Derfor kræver rådet også besked fra forvaltningen om, hvad det stigende sygefravær skyldes.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned