Blå blink

Arkivfoto: Jan Schmidt

Kvinde fløjet til Rigshospitalet efter motorcykelstyrt i nat

Offentliggjort Sidst opdateret

En kvinde blev i nat alvorligt kvæstet, da hun sammen med en mand forulykkede på motorcykel i krydset mellem Gedservej og Enighedsvej i Nykøbing F.

Ulykken skete klokken 02.04, og der var tale om en soloulykke.

Begge personer kom til skade ved ulykken. Manden blev kørt i ambulance til et nærliggende sygehus, mens kvinden havde så alvorlige skader, at hun blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet i København.

Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder omkring ulykken.