LA-kandidat vil have mere natur og mindre landbrug på Lolland-Falster

Liberal Alliances folketingskandidat Mads Brenøe vil have et opgør med den måde, man normalt taler om udvikling i landdistrikterne på.

Med et nyt udspil lægger han op til, at der skal være mere plads til natur, større frihed til at bruge landet på nye måder og bedre muligheder for alternative boformer.

Ifølge Mads Brenøe er tiden inde til at tænke anderledes, hvis udviklingen i landdistrikterne skal vendes.

- Vi er nødt til at se på landdistrikterne lidt anderledes i fremtiden, end vi måske traditionelt har gjort, siger Mads Brenøe til Folketidende.

Vil gøre det lettere at lave natur

En central del af udspillet handler om at gøre det lettere for private og fonde at købe større landbrug og bruge jorden til natur.

Mads Brenøe mener, at der i dag er for mange barrierer for dem, der ønsker at investere i naturgenopretning og større sammenhængende naturområder.

- Vi skal give de bedste betingelser for dem, der gerne vil investere i natur, siger Mads Brenøe.

Han vil ikke sætte et bestemt tal på, hvor meget landbrugsjord der bør gå fra drift til natur. For ham handler det mere om at skabe muligheder end om at fastsætte et konkret mål.

- Jeg kunne godt tænke mig, at der kom mere natur, når landbruget - som følge af en række politiske aftaler - kommer til at fylde mindre på markplan. Og det skal vi være klar til at understøtte af hensyn til livet i landdistrikterne, siger Mads Brenøe.

Samtidig understreger han, at han ikke ser det som et angreb på landbruget.

- Jeg kommer ikke og siger til en landmand, at vedkommende skal afgive sin jord med det her forslag. Men jeg åbner op for, at andre spillere kan komme ind i forbindelse med et salg og overtage jord til andre formål, siger han.

Drømmer om større naturområder

Mads Brenøe forestiller sig, at Lolland-Falster i fremtiden kan få større sammenhængende naturområder.

Han peger blandt andet på områder omkring Maribosøerne, Søholt Storskov og Saksfjed Vildmark som steder, hvor naturen kunne få mere plads.

Ifølge ham handler det både om biodiversitet, drikkevand og om at gøre landdistrikterne mere attraktive at bo i.

- Uanset hvad vi gør, kommer naturen til at fylde mere de kommende år som følge af den grønne trepart. Men det gør ikke noget, at vi også hjælper de private investeringer på vej samtidig, siger Mads Brenøe.

Han mener ikke, at mere natur nødvendigvis står i modsætning til udvikling. Tværtimod ser han det som en del af fremtidens vækst i landdistrikterne.

Vil åbne for nye måder at bo på

Udspillet handler ikke kun om natur.

Mads Brenøe vil også gøre det lettere at bo anderledes på landet. Han peger blandt andet på bofællesskaber, generationsboliger og muligheden for at omdanne gamle lader og stalde til boliger.

Han bor selv i bofællesskab og mener, at landdistrikterne skal have bedre muligheder for at rumme nye måder at indrette familieliv og hverdagsliv på.

- Vi skal give mere plads og frihed til at bygge og bo som man vil på landet, siger Mads Brenøe.

Tanken er, at mere fleksible boligformer kan gøre det lettere for flere at bosætte sig uden for de større byer.

Ser mulighed for nye arbejdspladser

Mads Brenøe afviser, at hans forslag skal ses som en trussel mod arbejdspladserne i landbruget.

Han peger i stedet på, at udviklingen allerede går i retning af færre arbejdspladser i det klassiske landbrug, og at landdistrikterne derfor er nødt til at finde nye ben at stå på.

- Det er ikke et spørgsmål om, at vi tager noget fra nogen. Det er et spørgsmål om, at vi sender nogle andre ind på markedet, som kan skabe noget nyt, noget vi måske ikke er vant til, siger han.

Han vurderer, at mere natur, flere besøgende og nye former for bosætning på sigt kan være med til at skabe ny aktivitet.

- Jeg ser det her som netto nul. Mange af de steder, hvor man prioriterer naturen - som for eksempel i Vestjylland og på Djursland - oplever man også en kæmpe vækst i antallet af jobs, skabt af turismen. Den bølge skal Lolland-Falster også i højere grad med på, siger Mads Brenøe.

Dermed lægger LA-kandidaten op til en anden vej for landdistrikterne, hvor udvikling ikke kun skal måles i klassisk landbrugsproduktion, men også i natur, bosætning og nye måder at leve på.