Breaking
Lærling fra Falster vinder guld ved DM i Skills 2026
25-årige Patrick Jensen tager sin VVS-uddannelse på UCE i Nykøbing og er i lærer hos Helmuth Nielsen & Søn VVS i Maribo. Foto: UddannelsesCenter Sydøstdanmark
Vvs-energispecialistlærling fra Nørre Alslev kan nu kalde sig Danmarksmester efter, han har vundet guld ved DM i Skills 2026.
Patrick Skou Jensen fra Nørre Alslev på Falster er blevet danmarksmester i sit fag. Den unge vvs-energispecialist vandt guld ved DM i Skills 2026 i Hjørring efter en toppræstation blandt landets bedste lærlinge.
Patrick Skou Jensen er lærling hos Helmuth Nielsen & Søn ApS i Maribo og uddanner sig på UCE i Nykøbing.
Vvs-energispecialisten kalder oplevelsen i Nordjylland for "uovertruffen".
- Jeg er så glad, det sitrer i kroppen. Jeg vidste godt, at konkurrencen gik godt, men jeg turde ikke håbe på at vinde. Det har været så sjovt, spændende og hårdt at være med. Og det er en stor ting måske at kunne være med til at inspirere andre unge til at gå samme vej, som jeg går, siger Patrick Skou Jensen i en pressemeddelelse fra UCE.
Guldmedaljen er resultatet af mange timers forberedelse, høj faglighed og stor præcision i konkurrencen, hvor unge faglærte dyster om titlen som Danmarks bedste.
– Jeg havde ærligt ikke turdet drømme om guldet. Det betyder virkelig meget og har været en kæmpe oplevelse, hvor jeg har lært både fagligt og personligt, siger Patrick Skou Jensen og takker sin mester for støtten.
Hos erhvervsorganisationen TEKNIQ vækker sejren begejstring.
– En guldmedalje ved DM i Skills er en imponerende præstation og vigtig for at vise unge mulighederne i en faglært karriere, siger underdirektør Maria Schougaard Berntsen.
DM i Skills samler hvert år omkring 300 af Danmarks mest talentfulde erhvervsuddannelseselever.
Seneste artikler
Op til 120 centimeter over daglig vande: Her kan du hente grus og sandsække
Nykøbing FC taber for første gang i et år
Påvirket bilist anholdt: Smadrede ind i signalstander
Skur udbrændte: Fik melding om brand i sommerhus sent fredag aften
Bag idyllen på Agerupgaard gemmer sig et svært valg
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland