- Det er virkelig spændende, siger Elise Sydendal.
Hun ligger lige nu i sengen og opdaterer hjemmesiden, hvor de personlige stemmer bliver opgjort.
Du
ligger jo lige 80 stemmer foran Sascha Faxe, som det ser ud lige nu. Hvordan føles det?
- Men
man kan sige, der mangler Roskilde og Køge og nogle af de steder, hvor der er
ret mange Alternativet-vælgere, siger Elise Sydendal, men åbner alligevel op for optimismen.
- Det er
jo en helt vild følelse. Jeg er faktisk ret overrasket, eller hvad siger man? Jeg har
jo haft et håb, og jeg har også haft en tro på det. Men det er jo lidt utroligt
stadig.
Annonce
Men Elise Sydendals indre pessimist tager over igen.
- Jeg prøver virkelig at sige til mig selv, at jeg ikke skal regne med noget endnu. Ellers bliver man jo skuffet til sidst, siger hun.
De store byer mangler
Sascha Faxe har et større tilhørsforhold til flere af de større byer på Sjælland, end den unge Fejøbo. Derfor tør Elise Sydendal ikke at sælge skinnet, før bjørnen er skudt.
Så du
har ikke lagt champagne på is endnu?
- Jeg tør ikke endnu. Men det er vildt, at muligheden stadig er åben, siger hun.
Hun er hjemme hos sin kæreste Emil, som også er hendes kampagneleder. Han var ved hendes side hele valgnatten, og i dag bruger de tiden på at stirre stift på procenttallene.
Udover at holde øje med sit eget valg, skeler hun også til Danmarksdemokraterne. Papfar Benny står nemlig lige nu som stærk toer på listen. Men der er kun ét mandat til Inger Støjbergs parti, derfor er det en ren neglebider, der stadig kan overraske.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker