Programmet spænder bredt

Kun For Forrykte blev i år udsolgt i god tid, men det får ikke festivalleder Frederik Schnoor til at ønske sig en endnu større festival. Foto: Marlene Schnoor, Kun For Forrykte Festival
Kun For Forrykte Festival har hele programmet på plads. Arkivfoto: Marlene Schnoor, Kun For Forrykte Festival

Lokal festival præsenterer programmet

Kun For Forrykte Festival vender tilbage i 2027. Find alle 21 navne nede i artiklen.

Offentliggjort

For ottende gang bliver Stubbekøbing forvandlet til en falstersk miniatureudgave af Woodstockfestivalen, når Kun For Forrykte Festival igen slår dørene op i 2027.

Og selvom der stadig er godt syv måneder til, har den lokale festival allerede musikken på plads.

Programmet for 2027 er netop landet - og her finder man blandt andet navne som Belli, Mathilde Falch og Alberte Winding. Sidstnævnte fik tidligere på året stor hæder, da hendes sang "Lyse Nætter" blev kåret som Danmarks bedste sang nogensinde i DR's store top-100-kåring.

Festivalleder Frederik Schnoor ser frem til at byde velkommen til den ottende udgave af festivalen. Arkivfoto: Ingrid Riis

Bredt program

Musikken spænder ganske bredt på Kun For Forrykte Festival.

Ifølge festivalen selv går spændet fra bluesrock, klassisk beatmusik og stærke danske sangskrivertraditioner til psykedelisk hippiemusik, eksperimenterende toner og fortolkninger af både Povl Dissing og Pink Floyd. Programmet tæller både veletablerede navne, internationale gæster og lokale musikere fra Møn.

Festivalen sigter efter at videreføre og udvikle den ånd og særlige atmosfære, der har kendetegnet arrangementet siden starten tilbage i 2019 - den oprindelige festivaltanke, som stammer helt tilbage fra Woodstock-dagene i 1969.

- Magien og den helt særlige atmosfære var i højsædet på Kun For Forrykte Festival 2026, og det er netop den følelse, vi vil fortsætte med at udvikle og forfine i 2027. Vi lever for at skabe de helt unikke øjeblikke, hvor mennesker mødes, musikken rammer, og fællesskabet opstår, siger Frederik Schnoor, festivalleder for Kun For Forrykte Festival, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vores status som en hippie-oase i det danske festivallandskab tager vi meget seriøst, og vi vil hver eneste gang gøre os umage for at bevare og styrke den særlige ånd, som gør festivalen til noget helt unikt, siger festivallederen.

Det lyder videre, at der, med det samlede program på plads, nu åbnes op for salg af dagsbilletter. Festivalen har i forvejen solgt 1.300 partoutbilletter.

Kun For Forrykte Festival 2027 finder sted i årets første sommerweekend - fredag den 4. og lørdag den 5. juni.

Programmet

Fredag

  • Hyldest Til Hyldemor

  • Dissing & Las – Povls Sange

  • Uffe Lorenzen & Trine Trash

  • Thorbjørn Risager & The Black Tornado

  • Hurdy Gurdy

  • Tue West

  • Den Sorte Blomst

  • Hammond Orgasm

  • Slagger Lund

  • The Tremolo Beer Gut

  • Peter Øvig Knudsen

Lørdag

  • BELLI

  • Alberte Winding

  • Strube/Ingemann m. Jan Lysdahl og Mærkelige Michael

  • Mathilde Falch

  • One Eyed Mule

  • Polyfeen

  • The Beatophonics

  • Freddy and the Phantoms

  • Nepal Death

  • Shrink Freud