Lokal kandidat: Pift politik op med Troels-tequila og Stephanie-shot
Omkring 70 Venstre-folk fra Lolland og Guldborgsund var mødt frem til fælles grundlovsmøde i Jægerhuset ved Christianssæde.
Fællesfoto af Venstres lokale kandidat til Folketinget og den kommende Region Østdanmark, Iben Krog, formændene for de to lokale Venstre-foreninger, Henrik Høegh og Bo von Würden samt den nye partisekretær Kristian Nørgaard. Foto: Lars Hovgaard
Måske kan man i kommende valgkampe se frem til at blive budt
på en ”Troels-tequila” eller et ”Stephanie-shot”, hvis man følger Venstres lokale
folketingskandidat Iben Krog.
Det kulørte forslag bragte hun selv på bane i sin grundlovstale for omkring 70 Venstre-folk
fra Lolland og Guldborgsund, der var mødt frem i Jægerhuset på Christianssæde Slot.
Her kombinerede højgravide Iben Krog sin grundlovstale med en politisk peptalk om
fremover at tale mere i billeder og korte forståelige punchlines.
Vi er oppe imod, om folk skal se den nye sæson af ”Forræder” eller læse Venstres nyhedsbrev.
Iben Krog
- Vi skal lære i én sætning at sige, hvad vi vil og hvad vi ikke vil. Jeg øver
mig lige på jer: ”Vi vil have en fair udligning”, ”vi vil have, at alle skal
kende fornavnet på egen læge”, ”vi vil have bygget krigsskibe i Rødbyhavn”. Vi
bliver nødt til at være mere klare i mælet. Og så skal vi pifte det op med
Rodeo-tyr, Troels-tequila og Stephanie-shots, lød det fra Iben Krog, der
mener, at politik i dag er i hård konkurrence om folks tid - og her stjæler tv-skærmen
og sociale medier manges opmærksomhed.
Vi må ændre os
Annonce
- Vi er oppe imod, om folk skal se den nye sæson af ”Forræder” eller læse
Venstres nyhedsbrev … Vi er nødt til at tale i billeder og symboler, og vi er
nødt til at bruge os selv som mennesker i stedet for som politikere. For
mennesker elsker mennesker - andre mennesker er spændende, fastslog Iben Krog,
der er kandidat til både Folketinget og den kommende Region Østdanmark.
- Demokratiet har alle dage ændret sig, ligesom resten af samfundet. Og det må
vi politikere også gøre. Ikke for at tale til laveste fællesnævner, men for at
få fællesskabet og menneskerne omkring os med.
Omkring 70 Venstre-folk fra Lolland og Guldborgsund var mødt frem til fælles grundlovsmøde i Jægerhuset ved Christianssæde. Foto: Lars Hovgaard
Kaffe, kage og en rundvisning
Grundlovsdag var der dog hverken Troels-tequila eller Stephanie-shot til de fremmødte
i Jægerhuset, som derimod blev trakteret med kaffe, hjemmebagt kage og sandwich
samt taler fra Venstres
nye partisekretær Kristian Nørgaard og partiets to borgmesterkandidater, Tine
Vinther Clausen, Lolland, og Henrik Høegh Andersen, Guldborgsund.
Indimellem
alt det politiske var der rundvisning på Christianssædes hovedbygning ved slotsejer Andreas
Karberg, der netop nu også er ved at omdanne parken til søndagens store
Whitsun-festival.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker