Guldborgsund
De offentlige toiletter i Langgade i Nykøbing er lukket i denne uge og uge 44 på grund af renovering. Arkivfoto: Maria Glasius Lange
Lukker offentlige toiletter i to uger
Toiletterne skal moderniseres og gøres mere indbydende, lyder forklaringen.
Hvis man skal, så skal man. Men i denne uge og i uge 44 skal man lade være.
I hvert fald, når det handler om at benytte de offentlige toiletter i Langgade og på Evigheden (det gamle stadion, red.) i Nykøbing samt på det gamle rådhus i Stubbekøbing.
Alle toiletterne på de nævnte steder er nemlig lukket på grund af renovering i de to nævnte uger. Det oplyser Guldborgsund Kommune tirsdag i et opslag på Facebook. Toiletterne bliver ifølge kommunen moderniseret og gjort "mere indbydende".
Men det er ikke den eneste ændring i de offentlige toiletfaciliteter.
I løbet af sommeren har man også etableret nye og forbedrede toiletfaciliteter på Torvet i Marielyst, hvor seks unisex-toiletter og et handicaptoilet er kommet til, oplyser kommunen.
Folketidende har tidligere fortalt om baggrunden for renoveringen af toiletterne i Nykøbing, som blandt andet betyder, at toiletterne får nye åbningstider. Det kan du læse mere om HER.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned