Mange spørgsmål og stor debatlyst, da  spidskandidater krydsede valgklinger

Spørgelysten var stor, og kandidaternes talelyst var endnu større, da den lokale afdeling af Rotary tirsdag aften havde inviteret sine medlemmer til valgdebat og spisning på GuldBoSund Friplejehjem og Rehabilitering i Sundby L.

Udover tilhørerne var næsten samtlige partier og lister, som stiller op til kommunalvalget i Guldborgsund Kommune repræsenteret ved deres spidskandidater.

Arrangementet begyndte naturligvis med spisningen, så der ikke var nogen, der sad og blev sultne undervejs, og derefter trak deltagerne og politikerne stille og roligt ovenpå i den store mødesal, hvor Folketidendes chefredaktør og administrerende direktør Ole Sloth var hyret ind som moderator.

Valgdebatten begyndte ved 18.45-tiden, og den var oprindeligt planlagt til at slutte klokken 20.30. Men fordi talelysten var så stor, nåede klokken akkurat om på den anden side af 21.00, før det hele sluttede.

Det var et meget opmærksomt og lyttende publikum, der var mødt frem, og politikerne fik flere gode spørgsmål om flere forskellige emner undervejs.

Tilhørerne må dog også være gået derfra med en fornemmelse af, at politikerne på lange stræk var enige med hinanden om flere emner. 

Læs eller genlæs livebloggen fra debatten - klik HER.

Blandt de emner, der var oppe at vende, var blandt andet velkendte temaer som bosætning, solceller og skoler. 

Underskud og velfærd

En af tilhørerne havde noteret sig, at man har budgetteret med et underskud i kommunen i de næste år og spurgte derfor panelet, hvad det vil betyde for velfærden.

Flere af politikerne, blandt andre Henrik Høegh-Andersen (V), bemærkede, at man i det regnestykke ikke havde medtaget de penge, man plejer at få i tilskud fra staten, fordi Guldborgsund har status som såkaldt særligt vanskeligt stillet kommune.

Det fik Camillo Krog (LA) til at erklære, at han er grundigt træt af, at Guldborgsund Kommune har fået det prædikat på sig.

- Vi er nødt til at øge indtægtsgrundlaget – gøre os lækre overfor dem nordfra. Vi er nødt til at markedsføre os bedre, så vi får flere penge i kommunekassen, sagde han blandt andet.

Mere udenlandsk arbejdskraft

Og ganske langsomt gled debatten over i at handle om bosætning og tiltrækning af arbejdskraft.

Her var der enighed blandt flere af kandidaterne om, at kommunen bør gøre mere for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

– Det eneste, der kan skabe øget bosætning hos os, er arbejdspladser, og jeg tror, at vi skal kigge ud over landets grænser, sagde Simon Hansen (S) blandt andet og fremhævede i samme åndedrag vigtigheden af, at de pågældende mennesker bliver godt integreret.

John Brædder (L) mente, at man burde starte med at kigge mod Tyskland.

-  Jeg tror, at der er mange i Tyskland, der vil kigge sultent mod os. Så jeg tænker, at de skal hentes lige syd for grænsen, sagde John Brædder.

Johannes Kristensen (K) ser også gerne mere tysk arbejdskraft på Lolland-Falster.

– Men de har selv nogle store udfordringer i de kommende år, så vi skal nok kigge længere sydpå og østpå, sagde han og påpegede, at 400 ukrainske flygtninge er med til at øge arbejdsudbuddet i kommunen i øjeblikket.

Dansk Folkepartis Stine Steffensen erklærede sig også som tilhænger af mere udenlandsk arbejdskraft - på visse betingelser:

– Hvis de har lyst til at integrere sig og tale dansk og bidrage til samfundet, så blander jeg mig ikke i, hvilke "klubforhold" de ellers har, sagde hun.

Læs eller genlæs livebloggen fra debatten - klik HER.

Folkeskolerne

En tilhører spurgte til kvaliteten på folkeskoleområdet og ville vide, hvordan man får flere til at vælge folkeskolen fremfor privatskoler.

Her fremhævede John Brædder (L), at en god folkeskole i hans optik er en af nøglerne til at få flere til at bosætte sig i Guldborgsund Kommune.

-  Og derfor har vi investeret 20 millioner hvert år i de kommende år. Noget af det, vi har diskuteret i vores liste er, om der kunne være plads til en international skole mere på Lolland-Falster, sagde han.  

Simon Hansen (S) anførte, at en af de største målsætninger i de kommende år efter hans opfattelse skal være at få børnene bedre igennem skolesystemet.

– Vi kan ikke være bekendt overfor så mange, at vi efter så mange år i skole ikke har gjort dem i stand til at komme videre i systemet, sagde han.

René Christensen (M) påpegede, at det efter hans mening handler om prioritering.

-  Sidste år fandt vi penge til skolerne i de kommende år. Og det er vigtigt for os at højne vores uddannelsesniveau. Alle skoler har fået flere penge, og jeg er meget tilfreds med måden, vi har fordelt dem på, men jeg er også meget spændt på, hvad vi får for dem, sagde han.

Henrik Høegh-Andersen (V) havde også et blik på de unge, der snart forlader folkeskolen.

- Vi er også nødt til at gøre noget ved de elever, der kommer ud nu. Jeg tror blandt andet vi skal blive bedre til at kommunikere og samarbejde med virksomhederne om flere praktikforløb til de unge, sagde han.

Ja eller nej til solceller?

En borger forsøgte at få politikerne til at svare ganske kort ja eller nej til, om de vil have flere sorte marker - altså solceller på markerne og rundt om i landskabet. Det svarede flere nej til, men der var også nogle, der ikke ville gå med på ja/nej-præmissen - blandt andre René Christensen.

-  Det er dræbende for den politiske samtale, når så stort et spørgsmål skal gøres til et ja/nej–spørgsmål. Det er altså for skørt!, sagde han blandt andet.

Den greb Chris Veber (G) lynhurtigt:

- Der findes ikke dumme spørgsmål, kun dumme svar, og den ramte du spot on, René!, lød det, inden han afslørede, at han heller ikke kunne nøjes med at svare ja eller nej.

- Vi skal lige koble ud engang i forhold til at projektere flere solceller. Og hvis der skal, skal der en landsskabsarkitekt ind over, for det ligner noget, der er løgn. Vi skal heller ikke tillade, at der kommer en virksomhed ind udefra og indkalder til borgermøder, inden der overhovedet har været en politisk behandling, sagde han og tilføjede:

-  Nej til flere solceller i åbne land, men ja til, at de kan være for eksempel på hustage. Vi skal også passe på, når vi snakker bosætning – for det er altså ikke solceller, der lokker folk til.

René Christensen uddybede efterfølgende, hvorfor han ikke mener, at solcelle-spørgsmålet kan gøres til et simpelt ja eller nej.

- Guldborgsund Kommune er stadig et stykke fra at nå 2030–målene. Der var en enstemmig beslutning i byrådssalen. Ellers skal vi træffe en ny beslutning i byrådet. Men det bliver nok lidt nemmere, når der ikke er valgkamp, påpegede han.

Klaus Kruckow fra Sydhavslisten kunne heller ikke svare kort ja eller nej til solcellerne.

-  Det er jo ikke enten eller. Det skal bare ikke være ude på markerne. Så må man finde løsningerne andre steder til, hvor de solceller kan være, sagde han.

Læs eller genlæs livebloggen fra debatten - klik HER.