Folketingsvalg 2026

Valgmedarbejder rækker stemmeseddel til vælger i sportshal
Det er en speciel følelse at se sit navn på stemmesedlen, fortæller Kasper Roug. Foto: Palle Nevad Frandsen

Mavefornemmelsen er god trods dårlig poll: - Under 20? Nå. Det er ikke meget

Han stemte ikke på sig selv, men alligevel har Kasper Roug en god mavefornemmelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Vi skal stadig afvente resultatet. Det er jo ikke meget, siger Kasper Roug (S), da han får nyheden om Socialdemokratiets dårlige exitpolls.

DR skyder partiet til at lande under 20 procent af stemmerne. Et absurd lavt resultat for Socialdemokratiet. TV2 skyder partiet til 21 procent, så der er spredning mellem de to hovedkanalers forventninger.

Alligevel har Kasper Roug ro i maven.

- Jeg har egentlig en meget god fornemmelse, siger Kasper Roug.

- Jeg synes, at vi har ført en god valgkamp. Jeg har mødt mange, der siger, at de vil stemme på Socialdemokratiet og på undertegnede. Derfor kan jeg godt garantere et noget bedre resultat på Lolland.

Lollands lokale mandat i Folketinget giver et hint af, at han ikke har stemt på sig selv.

- Jeg har lidt svært ved at sætte et kryds ved min egen person, så jeg sætter det faktisk ved partiet. Der er et eller andet med det, jeg ved ikke rigtigt. Men det er stadigvæk underligt det der med at sætte et kryds ved sig selv, siger han lidt akavet.

Her afgiver Kasper Roug sin stemme