Løbsleder John Larsen fortæller om det øjeblik, da det gik op for ham, at der var sket en tragisk ulykke ved Nykøbing F. Motorsports store jubilæums-rallyløb lørdag formiddag.
Rallyløbet blev aflyst efter de triste hændelser. Foto: Lars Hovgaard
- Vi sad lige og snakkede om, hvor godt det gik med at
afvikle løbet. Og der var slet ingen opkald på telefonen. Men så kunne jeg
pludselig se, at en af bilerne holdt helt stille …
Sådan husker John Larsen tidspunktet under lørdagens rally, der
skulle vise sig at ende dybt tragisk med en død person og to i kritisk
tilstand.
Som ansvarlig løbsleder for dagens afdeling af DM i Rally på Falster, der også
er markeringen af den lokale motorsportsklubs 75-års jubilæum, fulgte han i
løbet af formiddagen via GPS de deltagende bilers færden på sin computer.
Og da den ene bil pludselig holdt stille midt i et løb på Møn, var det et
skæbnesvangert varsel - og snart kom meldingen om, at en rallykører havde
påkørt to officials. Den ene døde på stedet, den anden svæver i kritisk
tilstand.
En tredje person befinder sig også i kritisk tilstand efter, at han pludselig fik det dårligt og måtte stoppe i en anden rallybil på en anden rute - men tidsmæssigt næsten
sammenfaldende med dødsulykken.
- Dybt tragisk og sort, sort uheld
Annonce
- Det er jo dybt tragisk og sort, sort uheld, at det kan ske. Vi sætter
virkelig sikkerheden i højsædet, men der vil jo stadig være en risiko, siger
John Larsen, der om dødsulykken umiddelbart vurderer, at kombinationen af høj
fart, en bakketop og et efterfølgende sving på vejen kan være faktorer i
dødsulykken.
Løbsleder John Larsen. Foto: Lars Hovgaard
Midt på eftermiddagen lørdag var der fortsat ikke yderligere meldinger om de to
personer i kritisk tilstand - og i Nykøbing F. Hallen var krisepsykologer tæt på
de nærmeste involverede i dagens hændelser.
Lørdag morgen klokken 8 holdt formanden for landdistrikter, kultur- og fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune, Ole K. Larsen (V) åbningstale på Cementen, før løbet blev skudt i gang.
Her hyldede han de frivillige, klubben og engagementet i og omkring en så stor sportsbegivenhed som denne.
- Og så en time eller to senere kommer meldingen om ulykken. Det er meget trist
at det kan ske - at frivillige, som bare gerne vil hjælpe, bliver påkørt ved et
uheld. Mine tanker går til alle pårørende og hele klubben, lyder det fra Ole K.
Larsen.
Udvalgsformand Ole K. Larsen (V) holdt åbningstalen, før kørerne blev sendt afsted. Foto: Lars Hovgaard
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde