Millionerne fosser ud: Her er Lollands brutale regnestykke

Mandag rullede et særtilskud på 223 millioner kroner ind hos Lolland Kommune, og dermed kan de lokale politikere i den kommende tid sætte sig til forhandlingsbordet og forsøge at blive enige om et budget for 2027. Opgaven bliver dog langtfra nem.

Særtilskuddet, der alene gælder for 2027, var nemlig 110 millioner kroner lavere end det, Lolland Kommune havde ansøgt om, og dermed er bundlinjen stadigvæk rød på næste års budget.

Faktisk kan politikerne droppe de kommende forhandlinger, vedtage samtlige spareforslag, der er blevet lagt op til, og stadig stå med et underskud på 11 millioner kroner på budgettet. Det hul kan de dog lukke ved at tage pengene fra kassebeholdningen.

- Lige nu lyder den på 140 millioner kroner, og på en god dag er der 100 millioner kroner ved årets slutning, fortæller kommunaldirektør Thomas Knudsen. Det kan altså være den løsning, som politikerne kan ty til i år, hvis de vil undgå at skulle finde nye besparelser. Men kun i år.

Behov for meget større besparelser

Når byrådet næste år ved denne tid sidder med budgettet for 2028, og hvis statens særtilskud stadig er på samme beløb som i år, vil hullet ikke længere lyde på 11 millioner kroner - så hedder det 101 millioner kroner. De efterfølgende år vil underskuddet blot blive større, hvis ikke politikerne begynder med nye sparerunder. Der er simpelthen en for stor ubalance mellem indtægter og udgifter.

Vil byrådet undgå de røde tal, ser Thomas Knudsen kun én sikker vej frem.

- Politikerne vil skulle finde 50 procent flere besparelser end dem, der allerede er lagt frem. Substantielle besparelser er det eneste, som har en blivende og garanteret virkning, og det eneste, som vi selv har kontrol over, forklarer Thomas Knudsen.

Men sparekniven er ved at være brugt så ofte, at den er blevet glohed at røre ved. Kommunaldirektøren afviser dog, at man på nuværende tidspunkt har skåret så langt ind til benet, at kommende besparelser vil bryde loven.

Kunne fjerne kollektiv trafik og teater

Forvaltningen vil kunne gå ind og foreslå flere nye besparelser, mener Thomas Knudsen, men man vil være tvunget til at se på steder, hvor hverken lokale eller politikerne på Christiansborg vil anse det som fornuftige løsninger på den økonomiske krise i Lolland Kommune.

- Vi kunne eksempelvis foreslå at nedlægge den kollektive trafik, så vi blot havde Lollandsbanen tilbage, eller foreslå, at der kun sejler én færge til vores øer. Vi kunne også foreslå at tage pengene fra Museum Lolland-Falster, NørregadeTeatret eller kommunens foreninger. Det kan jeg som embedsmand lovligt foreslå, men der er næppe et byråd, som vil betale den pris for at bringe et budget i balance.

Samtidig vil budgettets underskud blive forværret, hver eneste gang politikerne freder et af de allerede fremlagte spareforslag i de kommende ugers forhandlinger.

Giver effekt efter flere år

Budgetpakkerne, der blandt andet peger på lukning af skoler og plejecentre, giver en besparelse på 29 millioner kroner i 2027. Det er altså ikke her, at man næste år lukker et stort hul i budgettet. Alligevel er netop disse pakker vigtige for de strukturelle ændringer, som kommunen kan være nødt til at foretage, hvis økonomien skal rettes op. Der er tale om store og komplekse besparelser, der først over tid vil vise sig på bundlinjen.

- Eksempelvis tager det halvandet år, før man mærker den fulde økonomiske effekt af en skolelukning, påpeger Thomas Knudsen.

De samme budgetpakker, der giver en besparelse på 29 millioner kroner i 2027, vil i 2030 have en årlig effekt på 140 millioner kroner, når besparelserne er slået fuldt igennem. Af samme grund kan det også få store økonomiske konsekvenser for fremtidens budgetter, hvis forskellige dele af disse pakker bliver fredet. Så skal der findes markante beløb andre steder.

At kommunen alligevel ender med blot at mangle 11 millioner kroner, før budgettet går i nul, skyldes ikke mindst, at forvaltningen hen over sommeren har forbedret budgettet med 233 millioner kroner. Det er sket gennem en række tiltag og ændrede forudsætninger, herunder færre udgifter til overførselsindkomster, udskydelse af anlægsprojekter og låneoptag. De enkelte forbedringer fremgår af faktaboksen.

Kunne have været meget værre

Hvis Lolland Kommune havde fået de 333 millioner kroner i særtilskud, som den oprindeligt ansøgte om, og hvis der ikke var sket forbedringer til budgettet hen over sommeren, havde byrådet stået med en manko på 134 millioner kroner - selv hvis samtlige spareforslag og budgetpakker var blevet indfriet af politikerne.

Har der så ikke været peget på for få besparelser i det oprindelige budget?

- Hvis du spørger den økonomiansvarlige direktør for Lolland Kommune, så jo. Styrelses- og budgetloven tilsiger, at vi skal lave et budget, der driftsmæssigt er i balance. Men jeg har jo et byråd, som har truffet en meget tydelig beslutning, og de har jo delt vores udfordring op og sagt, at de 200 millioner, det er det, vi i citationstegn skylder, fordi vi ikke har tilpasset kommunen så meget, som befolkningen er faldet, lyder det fra kommunaldirektøren.

- Du har fuldstændig ret i, at hvis vi ikke havde fundet de penge, så ville vi fortsat være et ganske godt stykke fra at være i stand til at lægge et budget i balance.

Svære forhandlinger venter

Først efter fire år, når de eventuelle besparelser i budgetpakkerne og sparekataloget er trådt i fuld kraft, vil kommunen ramme en årlig besparelse på 188 millioner kroner, og dermed komme i nærheden af de 200 millioner kroner, som byrådet har ønsket at finde.

Så selv om Lolland altså modtog et rekordhøjt særtilskud i mandags og fik næsten en fjerdedel af den lille milliard, som var sat af til at hjælpe økonomisk trængte kommuner, har det ikke gjort de næste ugers budgetforhandlinger nemmere for politikerne.

Der er stadig røde tal på bundlinjen, og tallet vil blot vokse, hvis nogle spareforslag bliver fredet ved forhandlingsbordet.