Vil værne om lokalsamfundene
Minister vil hæve bødestraf for snyd med bopælspligt
Det går ud over små lokalsamfund, når bopælspligt ikke overholdes, mener boligminister Sophie Hæstorp Andersen, der vil hæve bødestraffen. (Arkivfoto).
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Det skal koste op til 100.000 kroner i bøde, hvis regler for bopælspligt overtrædes for anden gang.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) vil hæve bødestraffen for personer, der ikke overholder deres bopælspligt.
Det siger hun til DR.
For det går ud over "vores små lokalsamfund", når der "spekuleres i at snyde med bopælspligten", lyder det.
- Vi vil hæve bødestraffen for at sikre, at vi kan afskrække nogle af dem, der spekulerer i at købe helårsboliger - for eksempel på Bornholm eller i andre kommuner - og bare lader dem stå tomme, for det giver ikke liv, siger Sophie Hæstorp Andersen til DR.
Som ejer af en helårsbolig har du pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året. Bor du der ikke selv, kan du leje den ud til helårsbeboelse.
Overholder du ikke din bopælspligt, kan du i dag få en bøde på op til 10.000 kroner. Ved anden forseelse lyder bøden på op til 20.000 kroner, og det er her, at boligministeren vil sætte ind.
Hun foreslår at hæve taksten, så bøden kan være på op til 100.000 kroner anden gang, bopælspligten ikke bliver holdt.
Der er som udgangspunkt bopælspligt i alle boliger i landet. Det er de enkelte kommuner, der fastsætter reglerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker