Ny anholdelse i sag om skunk-væksthus
Politiet har anholdt endnu en mand i en sag om et ulovligt skunk-væksthus på Lolland.
Arkivfoto: Ingrid Riis
Onsdag i sidste uge anholdt politiet en 36-årig mand på en adresse på Nordlolland, efter at politiet lidt tilfældigt fandt et skunkvæksthus med ikke færre end 1.211 cannabisplanter i en udbygning på adressen.
Den 36-årige blev efterfølgende varetægtsfængslet frem til 10. juni, sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om salg af euforiserende stoffer samt tyveri af strøm.
Nu har sagen så taget en ny drejning, idet politiet søndag anholdt endnu en mand i sagen. Denne gang er der tale om en 59-årig mand. Også han er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om salg af euforiserende stoffer samt tyveri af strøm.
Den 59-årige fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing mandag formiddag. Det oplyser efterforskningsleder Bo von Würden fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Læs også: Politiet opsnusede skunk-væksthus på Lolland - bogstaveligt talt
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde