Dagens vejr på øerne

Sneberedskabet skal stå klar til endnu en uge med hvide prognoser. Arkivfoto: Jan Knudsen

Nyt snevejr på vej: Op til 30 centimeter

Vinterferien byder ofte på trængte veje for at komme på skiferie. Men noget tyder på, at man ikke behøver at køre alt for langt væk for at pakke skiene ud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mere sne er igen på vej.

Kommunernes vinterberedskab har på nuværende tidspunkt samlet masser af erfaring med at tackle sne og is.

Nye prognoser viser, at den erfaring bliver relevant i vinterferien.

"Prognoserne [peger red.] på 15 til 20 centimeter nysne i den sidste halvdel af uge syv, men usikkerheden er fortsat betydelig," skriver DR Vejret.

Prognoserne spænder fra fem til 30 centimeter sne, derfor er der stadig stor usikkerhed om, hvor meget sne, der egentlig kommer.

Vejrkortet fra det Europæiske Center for Mellemlange Vejrudsigter (ECMWF) viser, at Danmark kan blive ramt af stedvis sne i løbet af onsdag, men især torsdag og fredag rammer et større snevejr landet.

Usikkerhed

Som DR Vejret påpeger, er prognoserne et godt stykke ude i fremtiden. Derfor er det stadig ikke sikkert, hvor og hvor meget sne, der falder.

Men ECMWF viser, at sneen kommer og rammer stort set hele landet på et tidspunkt.

Samtidig peger DR Vejret på, at det tyder på, at snevejret vil ramme sammen med mildere vejr.

Derfor vil fygning ikke blive et lige så stort problem. Det betyder også, at en del af nedbøren kan slå over i regn i stedet for.

Hvis du kører ud i sneen, så se videoen herunder med de vigtigste råd til bilister: