Blå blink
Har du set Ejner? Foto: Politiet
Pårørende fortæller, at mange frivillige søger efter Ejner
Ejner forlod sit hjem i nedtrykt sindstilstand og kom ikke hjem til aftalt tid mandag morgen.
Opdateret 13.40 med kommentar fra pårørende.
Opdateret 14.02 med kommentar fra Lolland-Falster Brandvæsen
Politiet og pårørende efterlyser 80-årige Ejner fra Maribo-området.
Han er sidst set klokken 05 mandag morgen. Da politiet klokken 12 udsendte en efterlysning, ledte det omkring Nørresø og Lysemose skov nordøst for Maribo.
Ejner beskrives som 80 år og med gråt kort hår, spinkel af bygning, iført grå/blå t-shirt, blå bukser og kasket.
Har man set Ejner, eller har man andre oplysninger i sagen, bedes man kontakte politiet på telefon 114 med det samme.
Bekymrede pårørende
Siden klokken 9.30 har datteren Pia Alstrøm og familie ledt efter hendes far, som har været deprimeret på det seneste. Hun lavede et opslag i en lokal Facebook-gruppe for Maribo, hvor hun også bad lokalområdet om hjælp til eftersøgningen.
Hun beskriver, hvordan hendes far havde en aftale klokken 7.30, som han ikke mødte op til. Derfor skrev hun opslaget, som har fået "rigtig mange" til at hjælpe med eftersøgningen.
- Det har helt sikkert virket. Der er rigtig mange, der har skrevet privat til mig for at fortælle, at de kører rundt her og der.
Pia Alstrøm, familien og de frivillige var stadig klokken 13.30 i gang med at lede efter sin far, ligesom også politiets efterforskning fortsat pågår.
Hun har været ude at handle rugbrød og sodavand, så de mange frivillige hjælpere kan få energi til eftersøgningen.
Brandvæsenet slutter sig til
Omkring klokken 13 blev brandvæsenet kaldt til for at hjælpe med eftersøgningen. Indsatsleder Bo Christensen fortæller, at man har termiske kameraer i luften samt både fra Maribo og Nakskov, der eftersøger til vands.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned