Politisk beslutning åbner Solsikken op

Noget af det første, man bemærker, når man træder ind i Børnehuset Solsikken er, hvor højt til loftet der er på stedet. Fremover bliver der også højt til loftet i en mere overført betydning, da institutionen skal rumme børn i alle kategorier - fra dem, der har brug for et specialiseret tilbud til de børn, der kunne gå i enhver anden institution. 

Beslutningen er truffet politisk af først børn- og skoleudvalget og siden byrådet. Blandt personalet har ideen om nye fællesskaber også rumsteret, forklarer leder af Solsikken Lea Steen Albrektsen. 

De har dog ikke drøftet det med administrationen, tilføjer hun. 

- Vi har blandt personalet ofte talt om det her med at, hvis nu bare børnene havde nogle andre at spejle sig i. Det kan de fremover, og det bliver helt vildt godt. De kan se, hvordan man også kan lege.

Her kommer spørgsmålet om inklusion for alvor ind i billedet, for vekselvirkningen mellem de to grupper vil have flere fordele, mener hun. Nogle børn vil have gavn af at lege med børn, hvor de kan forudse kammeraternes reaktioner. 

- Det er også godt at opleve, at verden kan være forskellig. Uanset om man sidder i kørestol eller ikke har et sprog, så kan man være noget for nogen. Og jeg håber, at de forældre, der frivilligt kan skrive deres børn op til vores tilbud, vil opleve netop det. 

Tryg ved visitering

Solsikken rummer i dag børn ud fra et bredt spekter. Nogle er multihandicappede. Nogle har en autismediagnose, imens andre har udfordringer med det følelsesmæssige, det sociale og det sproglige. 

- Men vi har de fysiske rammer til, at nogle kan blive skærmet, hvis de ikke har brug for et inferno af mange børn. Nogle kan gå ned på gul stue og lege eller gå til morgensang, og så går de tilbage, for så var det rigeligt. Vi har et bredt spænd af fantastiske børn med forskellige udfordringer, og det betyder også, at vi har nogle medarbejdere med store kompetencer – om det er selvregulering, sprog, kommunikation eller autisme. Deres viden ser jeg som en kæmpe fordel – også for børn fra almen. 

Der skal nu indledes en proces for at finde ud af, hvordan omlægningen skal ske på den klogeste måde. Og Lea Steen Albrektsen er tryg ved de processer, som kommer til at ligge omkring visiteringen. En proces, som hun ikke har styringen omkring. 

Men der bliver jo ikke plads til lige så mange børn med behov for specialiseret hjælp, når antallet af pladser halveres?

- Alle dem, der har behov for at komme her, tager vi imod med åbne arme, siger hun og tilføjer: 

- Når børnene bliver visiteret hertil, kommer de med nogle timer. Det er det, jeg skal jonglere med. Børn fra almen-området kommer også med nogle timer, og dem skal jeg sørge for altid at have personale til. Vi har haft midlertidigt ansatte, og det har vi altid haft, fordi vi ved, at vi skal justere antallet af medarbejdere efter børn. 

Hun understreger samtidig, at man nok skal finde plads til  § 83-børnene (den mest specialiserede del, red.), selvom der på papiret er angivet 20 pladser. 

- Hvis ens barn bliver målgruppevurderet til at være § 83, så skal vi nok finde plads. Om der så er 25 børn, der har brug for det. Der følger bare de ressourcer med, og ingen skal stå på en venteliste, fordi der ikke er plads.

Normeringen følger barnet

Nicolai Frejlev Jørgensen er formand for forældrebestyrelsen. Han er far til Agnes på fem år, der er multihandicappet og derfor har gået i Solsikken siden vuggestuen. Derudover er han far til Niels, som nu er syv år og går i skole, men som også havde glæde af at gå i Solsikken, fordi han var en smule efter i sin udvikling. 

Han forklarer, at forældrebestyrelsen, som lige nu kun repræsenterer forældre til børn med specialpædagogiske behov, er rolige omkring reorganiseringen. 

- Vi tror på, at det vil blive forvaltet på en god måde. Og vi har tillid til, at man vil fastholde de tilbud, som vores børn har behov for, samtidig med at man er i stand til at varetage de almene børns interesser. 

Hvordan tænker du, at din datter vil profitere af reorganiseringen? 

- Det er klart, at der er nogle børn i Solsikken, som ikke vil få så meget ud af det. Agnes vil sandsynligvis ikke rigtig opdage det. Men hun har stadig den normering, hun har. Den følger hende. Hun vil være en del af en børnegruppe, der ikke rigtig vil opdage ændringerne.

Vil ikke være et mystisk sted

Lea Steen Albrektsen tilføjer, at børnene blandes ud fra en pædagogisk vurdering - og ud fra om de vil kunne profitere af at være en del af en blandet gruppe og et alment fællesskab. 

- Alle vores rum er indrettet med birum, så man kan trække sig. Nogle børn skal slet ikke blandes. Det styrer vi ud fra en pædagogisk og individuel vurdering, og sådan har det altid været her på stedet. 

Det spørgsmål, som BUPL rejser, er, om der ifølge dig - og ikke politikerne - er de rette ressourcer til at lave denne inklusion? 

- Det er der, for pengene følger barnet. Det handler ikke om at lægge noget sammen og så spare. De børn, som har timer med, har de timer med, som de altid har haft. Ingen mister noget, understreger Lea Steen Albrektsen. 

Nicolai Frejlev Jørgensen forstår godt, hvis nogen - blandt andet ud fra denne artikel - tænker, at Solsikken lyder meget specialpædagogisk. Især for børn, der ligeså vel kunne være i et alment tilbud. Derfor vil man have fokus på at være langt mere åbne fremover, forklarer Lea Steen Albrektsen. 

- Vi vil ikke være et mystisk sted, så man skal endelig ringe og få en rundvisning. Vi vil gerne vise vores sted frem.