Roug vil smide redningskrans til fattige kommuner

Flere kommuner har alvorlige økonomiske problemer, men ingen er i så store problemer som Lolland Kommune. Den kommunale udligningsordning skulle hjælpe disse kommuner, men giver i stedet for større og større problemer. Der er derfor behov for, at staten øger hjælpen, mener folketingsmedlem Kasper Roug (S).

Nok er der sat et analysearbejde i gang, som skal munde ud i en ny udligningsaftale i 2029, men det er alt for sent, påpeger borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen (DS).

- Vi kan ikke vente på en objektiv og fair udligning, som skal være klar i 2029. Vores overlevelse rækker ikke dertil. Derfor er der behov for at se på særtilskuddet, slår hun fast.

Vil have afsat mange millioner ekstra

Netop særtilskuddet er den redningskrans, som Kasper Roug gerne vil kaste ud til de dårligt stillede kommuner. Den findes allerede, men der er behov for at øge den markant.

Da udligningsordningen senest blev ændret i 2020, var det håbet, at den kunne holde i mindst to valgperioder, forklarer Kasper Roug, men det var stadigvæk nødvendigt med særtilskudspuljer på over 300 millioner kroner. I 2023 blev beløbet hævet til over 600 millioner, året efter til 734 millioner og sidste år uddelte staten 800 millioner kroner. Men det rækker stadigvæk ikke.

Kasper Roug sammenligner udligningsordningen med en fartpilot i en bil. Den hjælper med at komme fremad, men der skal hele tiden korrigeres lidt på retningen, ellers kører man af vejen. Det er særtilskudspuljerne, som skal rette bilen op, men for en kommune som Lolland er puljen ikke længere nok til at holde den på vejen. Katastrofen er ved at ske.

- Derfor vil jeg arbejde for, at vi forhøjer særtilskudspuljen fra de nuværende 800 millioner kroner til omkring 1,5 milliard.

Skal passe på velfærden

Kasper Roug tror på, at der efter valget vil være mulighed for at finde det nødvendige flertal på Christiansborg. Flere politikere fra provinsen vil være interesseret i at gøre noget godt for de dårligt stillede kommuner, og for Lolland er der et stort behov.

Det er ikke nok at dreje på de små håndtag i den store udligningsaftale, forklarer han, for den lollandske økonomi er kompleks. Næsten halvdelen af indtægterne kommer fra udligning og særtilskud - det er lidt over to milliarder kroner årligt. 

- Det er et kæmpe problem, når det er så stor en del af den kommunale velfærd, der er bundet op på udligningen, siger Kasper Roug, der ikke mener, at en regering med en socialdemokratisk statsminister og en socialdemokratisk finansminister kan lade Lolland Kommune blive kastet ud i nye store sparerunder. For det vil ramme velfærden hårdt.

- Særtilskudspuljen ser jeg som noget midlertidigt, men jeg ser det også som en løsning, der kan sikre, at der bliver holdt hånd under velfærden.

Ønsker langsigtede aftaler

Problemet med særtilskuddene er, at byrådet fra år til år ikke kender sin økonomi før langt inde i budgetlægningen. Først i august kan Lolland Kommunes politikere rigtigt afstemme næste års budget, for det er her særtilskuddene bliver uddelt til kommunerne. På det tidspunkt er mange kommuner forlængst færdige med budgetlægningen.

- Jeg har brug for aftaler, som rækker frem til den nye udligningsordning i 2029. Ellers kommer jeg til at sidde her hvert år og overveje, om kommunen vil overleve et år mere eller ej, påpeger Marie-Louise Brehm Nielsen.

Hun håber derfor på, at en masse politikere med Lolland i hjertet, vil blive valgt ind ved Folketingsvalget senere på måneden, for der vil være behov for at blive lagt pres på den kommende regering.

Lolland Kommune modtog sidste år 210 millioner kroner i særtilskud fra staten.