Lolland

Se billederne: 1.251 kvinder gik for at støtte forskning

Årets Lady Walk i Nakskov blev ligeså velbesøgt som de tidligere år. Men det var sidste år med Palle Larsen som arrangør. Han stopper efter 20 år. 

1.251 kvinder og mænd deltog i Lady Walk mandag eftermiddag i Nakskov. Foto: Palle Larsen og Peter Sunke Larsen
Offentliggjort Sidst opdateret

1.251 deltagere var mandag aften tilmeldt Lady Walk i Nakskov, og det var med vejrgudernes velsignelse. Solen skinnede nemlig ned over deltagerne, da de begav sig ud på ruterne på enten 3, 7 eller 12 kilometer. 

Ifølge formand Palle Larsen var Lolland og Falster godt repræsenteret med en overvægt af lokale Nakskov-damer og deres påhæng. Og med både nye og velkendte ansigter. 

Ruterne fik ros af flere deltagere for at være fint afmærkede og i fine omgivelser. Foto: Palle Larsen og Peter Sunke Larsen

På scenen skal man også vænne sig til et nyt ansigt til næste år. Det var nemlig Palle Larsens sidste som både formand for Strejferne og som arrangør af Lady Walk. 

- Jeg har ikke været der i så mange år. Kun 20, er det blevet til. Men jeg kommer til at savne at stå på scenen og sende pigerne af sted. Der er kommet en vis rutine i det, men det er også et særligt øjeblik på dagen, forklarer han. 

Til næste år er Lions Club Nakskov ny arrangør af løbet.

Det er hans opfattelse, at deltagerne har været glade for turen med Lady walk, som hvert år donerer penge til forskning i kvinders sygdomme.  I 2025 går støtten til Hjerteforeningen og KIU & OvaCure (patientforening for kræft i underlivet).

1.251 kvinder og mænd deltog ved Lady Walk for både at støtte deres eget helbred og forskning i kvindesygdomme. Foto: Palle Larsen og Peter Sunke Larsen
Foto: Palle Larsen og Peter Sunke Larsen
Palle Larsen har efter 20 år været arrangør for sidste gang. Bag ham ses Torsten Elsvor, der var konferencier. Foto: Palle Larsen og Peter Sunke Larsen

Det var også Per Skaftes, formand for Hjerteforeningens lokalafdeling, som leverede hovedtalen. 

De tre hold med flest deltagere blev kåret, og denne gang blev førstepladsen delt mellem to af de hold, som ligger og kæmper om den hvert år - nemlig Horslunde-holdet og Kirkens Korshær med hver 45 deltagere. 

Rundt om løbet har 59 frivillige knoklet hele weekenden på at sætte telte op og pakke rygsække med vand, æbler, kiks og brochurer. 

På landsplan har der været 23.000 deltagere til årets Lady Walk.