Lolland

Medina var aftenens hovednavn. Foto: Michael Patrick Larsen

Se video og billeder: Danmarks popdronning indtog Lolland

Medina lukkede Whitsun Festival 2026 med et brag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hun er Danmarks ubestridte popdronning.

Klokken 21 gik aftenens hovednavn på Whitsun Festival 2026 på scenen til bifald og jubelskrig fra publikum i Christianssæde Slotspark. Ingen ringere end Medina havde fået opgaven.

Rigtig, rigtig mange, Folketidende mødte på festivalpladsen i løbet af dagen, fortalte, at det var netop Medina, de ventede på. 

Ventetiden så ud til at være det værd. Hver eneste gang, hun begyndte at synge, var det med et nyt hit. På hit. På hit.

Undervejs havde hun overskud til at huske publikum på, at man er god nok, som man er, og hvor vigtigt det er at huske at elske sig selv.

- Du er aldrig alene - der er altid nogen, der ser dig, og du er det fucking vildeste, sagde hun fra scenen, inden hun kastede sig ud i “Se Mig Nu”.

Selvom kartoteket bugner af hits, var der alligevel en række sange, som lige gik ekstrarent ind.

“Ensom” fik som anden sang i setlisten gang i publikum. Folk gik nærmest amok, da introen til Kl. 10 begyndte at spille. Og sidst, men bestemt ikke mindst, monsterhittene “Velkommen Til Medina” efterfulgt af gennembruddet “Kun For Mig”.

Se billeder fra koncerten herunder:

Foto: Michael Patrick Larsen
Foto: Michael Patrick Larsen
Foto: Michael Patrick Larsen
Foto: Michael Patrick Larsen
Foto: Michael Patrick Larsen
Foto: Michael Patrick Larsen