Simon siger ja til flere solceller - Bob siger stop

En ny Epinion-undersøgelse viser, at 67 procent af borgerne i Guldborgsund Kommune helst ser solceller på tage og bygninger, mens kun otte procent foretrækker dem i landskabet. 

Tallene vidner om en markant modvilje mod de store solcelleparker, som mange borgere mener, allerede fylder for meget i kommunen.

Vi har stillet de samme spørgsmål til borgmester Simon Hansen, Socialdemokratiet, og byrådsmedlem Bob Richard Nielsen, Danmarksdemokraterne, om, hvordan de ser på solcellepolitikken og borgernes reaktion.

Begge politikere ønsker at bidrage til den grønne omstilling - men hvor Simon Hansen ser solcelleparker som en nødvendig del af fremtiden, mener Bob Richard Nielsen, at Guldborgsund har nået sin grænse og bør sige stop for at beskytte landskabet.

Folketidendes spørgsmål og svar fra Simon Hansen og Bob Richard Nielsen:

Epinion-undersøgelsen viser, at to ud af tre borgere foretrækker solceller på tage og bygninger frem for i landskabet. Hvad er jeres reaktion på det?

Meningsmålingen

• Undersøgelsen er en del af Danmarks hidtil største meningsmåling, gennemført af Epinion i samarbejde med Constructive Institute som en del af projektet 'Dit valg. Vores Danmark'. 
• I alt har over 100.000 danskere svaret forud for kommunal- og regionsvalget den 18. november 2025 - heraf 1.058 i Guldborgsund og 996 i Lolland Kommune. 
• Formålet er at give et nuanceret billede af danskernes holdninger til deres lokalsamfund og de kommende valg.

Simon Hansen: Jeg forstår godt, at mange tænker sådan. Det virker som den enkle løsning, men i praksis kan vi ikke dække behovet for grøn strøm kun med solceller på tage. Der er simpelthen ikke nok tagareal til at producere den mængde energi, vi får brug for. Vi skal bidrage til den grønne omstilling, og det kræver, at vi både bruger tage, parkeringsarealer og anlæg i landskabet - der, hvor det giver mening.

Bob Richard Nielsen: Jeg er helt enig med borgerne. Vi skal ikke ødelægge vores kulturlandskab med flere solcelleparker - de såkaldte jernmarker. De forringer ejendomsværdierne og skæmmer vores natur. Guldborgsund producerer allerede omkring to en halv gang mere grøn strøm, end vi selv bruger. Der er ingen grund til at fylde flere marker med paneler.

Kommuner kan jo vælge at prioritere solceller på tage og parkeringspladser, hvis de vil. Bør Guldborgsund gå forrest med en politik, der prioriterer det - også selvom det bliver dyrere?

Simon Hansen: Det gør vi allerede i et vist omfang. Vi ser på muligheder for at sætte solceller op på kommunale bygninger som skoler, plejehjem og andre institutioner. Men lovgivningen betyder, at strømmen kun må bruges på den bygning, hvor anlægget sidder, ikke på flere adresser. Derfor kan det ikke stå alene. Grøn omstilling kræver flere løsninger, og vi skal finde den rigtige balance.

Bob Richard Nielsen: Ja, men kun hvis der er en fornuftig økonomi i det. Hvis kommunen kan spare penge på elregningen ved at sætte solceller på egne tage, så giver det mening. Men vi skal ikke bruge velfærdspenge på at producere strøm til København. De har pengene, og vi har allerede taget vores del af ansvaret.

Har Guldborgsund nået sin grænse for, hvor mange solcelleanlæg der bør være?

Simon Hansen: Nej, det mener jeg ikke. Kun 0,07 procent af kommunens areal er dækket af solceller i dag, så der er stadig plads til lidt flere. Men vi skal først færdiggøre de projekter, der allerede er besluttet, før vi går videre. Når de står klar, skal vi se, hvad de bidrager med, og så tage stilling til, om der er behov for mere.

Bob Richard Nielsen: Ja, grænsen er nået. Der ligger allerede mange projekter i pipeline, og flere af dem overholder ikke engang solcellebekendtgørelsens anbefalinger til afstand fra boliger. Hvis vi fortsætter, bliver landdistrikterne oversvømmet af jernmarker, og vores landskab mister sin værdi.

Nogle borgere frygter, at solcelleparker skader naturen og turismen. Hvor alvorligt tager I den bekymring?

Simon Hansen: Jeg mener, vi skal se på hvert enkelt projekt og vurdere, hvor det giver mening at placere det. Det handler om at finde balancen - vi skal tage hensyn til naturen, men samtidig sikre, at vi producerer den grønne energi, der skal drive både borgere og virksomheder fremover. Vi skal gøre det klogt og ansvarligt, men vi kan ikke bare stoppe udviklingen.

Bob Richard Nielsen: Det er en reel bekymring. Når man kører gennem kommunen og ser ét energianlæg efter det andet, mister området sin sjæl. Det går ud over både bosætning og turisme. Hvis vi vil bevare Lolland-Falster som et sted, folk har lyst til at besøge og bo i, skal vi beskytte naturen og vores åbne landskab - ikke plastre det til.

Hvad skal borgerne vide, inden de sætter deres kryds ved kommunalvalget?

Simon Hansen: At grøn omstilling kræver realisme. Vi kan ikke få grøn strøm uden at bruge plads, men vi kan gøre det klogt, balanceret og med respekt for natur og naboer. Vi skal være en del af løsningen - ikke bare sige nej.

Bob Richard Nielsen: At der er en grænse for, hvor meget vores landskab kan bære. Grøn energi er vigtig, men ikke på bekostning af natur, udsigt og mennesker. Vi har allerede ydet vores bidrag - nu må resten af landet tage over.