Sådan ser der ud her i juni omkring Sakskøbing Sluse, som nu åbnes for gennemsejling for første gang, siden det store sluseprojekt gik i gang sidste år. Foto: Kim Møller Pedersen
Slusen i Sakskøbing Fjord er klar til gennemsejling
Det store sluseprojekt i Sakskøbing Fjord nærmer sig sin afslutning, og aktuelt er der nu udsigt til åbne sluseporte for gennemsejling og en endelig indvielse i efteråret 2025.
Der er endnu ikke hjemtaget det samlede lån til byggeriet af Sakskøbings sluse.
Tidligere har forventningerne hos bygherren, som er Sakskøbing Kystbeskyttelseslag, ligget på et samlet lån i omegnen af 28-29 millioner kroner.
Inklusive tilskud fra Guldborgsund Kommune og Kystdirektoratet er sluseprojektets samlede pris dermed vurderet til foreløbig at ligge på cirka 41 millioner kroner.
Kystdirektoratets anbefalinger er fulgt til en sikringskote på 2,2 meter.
Det er stadig en byggeplads, men nu åbnes der for gennemsejling omkring slusebyggeriet i Sakskøbing Fjord. Det er den seneste status om det store projekt, der efter mange års planlægning og debat nu nærmer sig sin afslutning.
- Planen er at skære hul i spunsen, så vi åbner for sejlads i weekenden.
Sådan lyder det nu i et statusskriv på en lokal facebookgruppe med fokus på Sakskøbing fra sluselavsmedlem Morten Sander Dunch i forhold til slusebyggeriet i Sakskøbing Fjord. Meldingen kom den 16. juni, så lørdag den 21. juni sejler de første både måske gennem den sluse, der har fået monteret porte.
Stadig kran på tværs
Det er dog stadig en byggeplads, og der arbejdes stadig med kran tværs over fjorden. Derfor sker eventuel gennemsejling på eget ansvar, understreges det i meldingen fra Sakskøbing Kystbeskyttelseslag.
Annonce
Sluseportene blev i øvrigt monteret uden de store udfordringer, og snart følger de endelige retningslinjer for sejlads gennem sluseportene, som vil blive offentliggjort, så snart de er klar. Indtil videre lyder anbefalingerne fra Sakskøbing Kystbeskyttelseslag, at man giver signal før passage gennem sluseportene, og at man sikrer kontakt med medarbejderne på stedet, som altså stadig er en byggeplads.
Sluseanlægget i Sakskøbing Fjord forventes at være færdigt i efteråret 2025. Det har ikke været muligt at indhente yderligere kommentarer fra Sakskøbing Kystbeskyttelseslag.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned