Charlotte Christensen mener, at S-forslag om fjernelse af boligskat kan betyde meget for nogle borgere. Foto: Rikke Folm Berg
Store penge at spare: Skatterabat kan gavne tusindvis af boligejere på Lolland
Socialdemokratiet vil fjerne en boligskat, og forslaget vil især ramme områder som Lolland Kommune, hvor 80 procent af boligerne er mindre end 1 million kroner værd.
Socialdemokratiets forslag om at fjerne ejendomsværdiskatten for boliger under 1 million kroner kan gavne mange i Lolland Kommune, hvor 80% af boligerne falder under denne grænse.
Charlotte Christensen fra Dannemare støtter forslaget, da det vil give hende og mange andre lokale en økonomisk lettelse, især i en tid med presset økonomi.
Spørgsmålet til 1 million kroner er, hvor meget din bolig er værd.
Vil man have del i den skatterabat, som Socialdemokratiet går til valg på, skal din ejerbolig nemlig have en værdi på mindre end 1 million kroner. Én af dem, der potentielt bliver påvirket af dét forslag, er Charlotte Chirstensen og hendes mand, der bor i Lolland Kommune.
Her har de boet i huset i Bygaden, Dannemare, i 31 år - og snart kan det blive en anelse billigere at bo dér.
Hjælp og retfærdighed
Står det til Socialdemokratiet, skal ejendomsværdiskatten på ejerboliger fjernes helt for boliger, der har en offentlig ejendomsvurdering på mindre end 1 million kroner. Det forslag vil være en hjælp og en retfærdighed, der "går direkte til landdistrikerne", sagde statsminister Mette Frederiksen fra Folketingets talerstol, hvor hun for første gang præsenterede forslaget.
Annonce
Nye tal fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd bakker statsministerens påstand op.
Lolland Kommune er ét af de steder, hvor flest boligejere vil få glæde af forslaget: Hele 80 procent af kommunens ejerboliger har en værdi på mindre end 1 million kroner. For Guldborgsund Kommune er tallet 48,6 procent.
"Godt forslag"
Charlotte Christensens hus i Dannemare er ifølge hende 645.000 kroner værd og dermed omfattet af forslaget, som hun bakker op om.
- Jeg synes, at det er et rigtig godt forslag, fordi det hjælper dem, der sidder med de billigste huse, siger hun.
På grund af sygdom har hun og manden i mange år haft en til tider presset økonomi. Hvis Socialdemokratiets forslag bliver til virkelighed, får parret en årlig besparelse på cirka 2631 kroner - og det er penge, der lander på et tørt sted.
- Det kan da gøre en hel del, siger hun.
Indtast din ejerboligs offentlige ejendomsvurdering og se, hvor meget du kan spare på forslaget.
Så meget sparer du
Hvis din boligs offentlige ejendomsvurdering er mindre end 1 million kroner, vil Socialdemokratiet fjerne ejendomsværdiskatten.
Indtast din boligs værdi i feltet herunder for at se, hvor meget du kan spare.
Hus i provinsen
Der er store forskelle på land og by, hvad angår værdien af huse i Danmark. Men også lokalt er forskellene markante. Det bliver meget tydeligt, når man dykker ned i tallene, der fremgår af Arbejderbevægelsens Erhvervsråds rapport.
Annonce
For Charlotte Christensen står på ingen måde i en enestående situation i Dannemare. Her har hele 94,3 af boligerne en offentlig ejendomsvurdering på under 1 million kroner, og hendes naboer såvel som langt størstedelen af byens borgere påvirkes således også af forslaget.
Den største andel af billige boliger på Sydhavsøerne finder man i Holeby, hvor 96,7 af boligerne har en værdi under 1 million kroner.
Men rykker vi vestpå til Falster, er historien en anden. I hovedbyen Nykøbing er bare 21,7 procent af boligerne evalueret til under 1 million kroner.
Til gengæld gentager historien fra Lolland Kommune sig, jo længere væk fra Nykøbing, man bevæger sig.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned