Stort vejarbejde forlænges

Asfaltarbejde på Lolland forlænges en uge.

Vejarbejdet på Vestre Landevej forlænges en uge. Billedet her er fra et tidligere vejarbejde. Arkivfoto: Jan Knudsen .
Vejarbejdet på Vestre Landevej forlænges en uge. Billedet her er fra et tidligere vejarbejde. Arkivfoto: Jan Knudsen .
Offentliggjort Sidst opdateret

Et større vejarbejde på Lolland har de seneste uger udfordret trafikken på Vestre Landevej - også kaldet Rute 9 - mellem Maribo og Nakskov.

Mange bilister havde nok set frem til i dag, hvor den sidste del af arbejdet skulle afsluttes. Men sådan bliver det ikke.

Lolland Kommune oplyser, at vejarbejdet mellem Stokkemarke og Halsted nu forlænges en uge, så det står på frem til og med fredag 30. maj. Årsagen til forlængelsen er, at det sidste stykke asfalt endnu mangler at blive lagt.

Derfor vil der fortsat være omkørsel i de fleste vågne timer af døgnet. Fra klokken 8 til 23 gælder omkørslen ved Stokkemarke, når du kommer kørende fra Maribo, via Keldernæsvej – Birketvej – Nakskovvej - ud til Spodsbjergvej. Samme omkørsel gælder omvendt for trafik, der kommer fra Nakskov/Tårs.

Læs også: