Politik
Styrket beredskab: Flere værnepligtige på vej
Beredskabsstyrelsen Sjælland, der også dækker Lolland-Falster, bliver styrket med en ny politisk aftale.
Kasper Roug (S) og Charlotte Bagge (M). Foto: Privat
Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved, der også dækker Lolland-Falster, bliver styrket med en ny politisk aftale, som sikrer 15 ekstra værnepligtige årligt fra 2027. Samtidig ansættes nye beredskabskonstabler til opgaver som kranarbejde, sejlads og droneflyvning.
Aftalen er blevet til i et tværpolitisk samarbejde, hvor Charlotte Bagge (M) og Kasper Roug (S) har bidraget.
– Når et midterparti som Moderaterne går ind i forhandlinger, handler det ikke om fløje, men om løsninger. Derfor giver det mening at stå side om side med Kasper Roug i kampen for et stærkere beredskab, siger Charlotte Bagge.
Roug glæder sig over den konkrete styrkelse:
– Det her er rigtig gode nyheder for Sydsjælland og for borgerne i og omkring Næstved. Vi har brug for et stærkt, velfungerende beredskab – og det kræver både folk og faglighed, siger han.
Det skriver de to politikere i en fælles pressemeddelelse.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub