KV-25
René Christensen er spidskandidat for Moderaterne i Guldborgsund Kommune. Arkivfoto: Ingrid Riis
Tæt på at skrabe bunden: René Christensen er ikke bekymret
Moderaterne høster ikke mange stemmer i Guldborgsund Kommune i kommunalvalgets første meningsmåling.
For første gang nogensinde er Moderaterne i næste måned på stemmesedlen ved kommunalvalget i Guldborgsund Kommune. Men da den første meningsmåling forud for valget blev offentliggjort for nogle dage siden, skulle man et godt stykke ned på listen for at finde Moderaterne.
Blot 1,2 procent af de, der deltager i meningsmålingen, vil stemme på Moderaterne. Kun Det Radikale Venstre, der står til 0,4 procent af stemmerne, ligger dårligere i meningsmålingen.
Moderaternes spidskandidat René Christensen, som i det nuværende byråd er anden viceborgmester, formand for beskæftigelsesudvalget, medlem af økonomiudvalget og medlem af erhvervs- og udviklingsudvalget, er dog ikke så bekymret.
- Man skal huske på, hvordan man spørger i sådan en måling. Man spørger på partier. Jeg tror, det ville have set anderledes ud, hvis man for eksempel havde spurgt på konkrete navne. Men selvfølgelig kigger vi på meningsmålinger, og jeg håber da, at vælgerne husker, hvad vi fra Moderaternes side har bidraget med de sidste par år, siger René Christensen og nævner blandt andet budgetforlig.
Får sådan en måling jer til at overveje at gøre noget andet, end I allerede gør?
- Vi skal ikke ud at sige et eller andet åndssvagt, som vi alligevel ikke mener, eller stigmatisere nogen for at få flere stemmer. Og politik handler ikke kun om at blive valgt, men også om, hvad du vil. Vi har seks gode kandidater, der alle er velkvalificerede til at sidde i byrådet, siger René Christensen.
Han sætter også sin lid til den gruppe af vælgere, der endnu ikke har besluttet sig.
- Der er jo stadig mange, der ikke ved, hvem de vil stemme på. Måske kan sådan en meningsmåling få nogle til at stemme på Moderaterne og René Christensen, siger han.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker