DM i pløjning

Der dystes i præcision på markerne omkring Krenkerup Gods, når LandboUngdom Region Storstrøm er vært for DM og Nordisk Mesterskab i pløjning. Foto: René Husted

Traktorerne ruller ind: Krenkerup er klar til stor pløjefest 

LandboUngdom er vært for stor pløjefest ved Krenkerup.

Offentliggjort Sidst opdateret

Allerede fredag startede konkurrencerne, og lørdag fyldes markerne omkring Krenkerup Gods med traktorer og konkurrencedeltagere fra både Danmark og Norden. 

Der bliver nemlig fart på, når Danmarksmesterskabet og Nordisk Mesterskab i pløjning bliver afviklet. Fredag er omkring 20 deltagere meldt til start, mens der lørdag ventes hele 77 pløjere.

Det svenske flag er med på marken, når nordiske pløjere dyster i mesterskabet ved Krenkerup Gods. Foto: René Husted

Det er LandboUngdom Region Storstrøm, der er vært, og de får hjælp af cirka 30 frivillige.

Publikum kan følge konkurrencerne på markerne omkring Krenkerup, hvor deltagerne kæmper om at lægge de flotteste og mest præcise furer.

Stævnet foregår omkring Krenkerup Gods, og der er skiltet til området fra Hydesbyvej. Entréen er på 100 kr. Børn under 12 år deltager gratis. 

Som noget nyt, kan man i år følge med i pløjeresultaterne, mens konkurrencen er i gang på https://landboungdom.dk/dm-i-ploejning/

Dommerne holder skarpt øje med både linjer, dybde og præcision, når deltagerne dyster i pløjning ved Krenkerup. Foto: René Husted