Tirsdag blev Fjordvej i Nykøbing spærret af for al anden trafik end busser. Det er derfor ikke muligt for bilister at komme fra Strandboulevarden og Colbjørnsensgade til Ejegodvej via denne strækning.
Årsagen er, at der skal graves en ny fjernvarmeforsyning ned i Fjordvej, og det er et større arbejde, der kommer til at tage cirka to måneder. Vejen er spærret for trafik frem til 25. juli.
Det oplyser Heidi Holm Jensen, byggekonsulent på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing.
Sand og jord mod vejen er forsøgt stabiliseret med afstivere. Foto: Maria Glasius Lange
Det er Guldborgsund Forsyning, der skal stå for selve nedgravningen, og arbejdet får også betydning for busserne.
Linje 701 bliver omlagt fra 10. juni frem til den 4. juli
kl. 12:30.
Annonce
Bussen kører ikke den normale rute ad Fjordvej (begge
retninger). Det betyder, at bussen ikke stopper ved stoppestedet Sundvej. Den
kører i stedet ad Gaabensevej – Hospitalsvej, hvor stoppestederne Niels
Nielsensgade og Hospitalet ved Fjordvej kan benyttes i stedet.
Det oplyser Movia.
Parkeringspladser spærres af
I samme periode skal der etableres en spildevandsledning fra Fjordvej til Strandboulevarden. Den skal graves ned på sygehusets grund, men det kommer til at gå ud over en del af parkeringspladserne på Colbjørnsensvej.
- Det er for at skabe arbejdsplads til nedgravningen, tilføjer Heidi Holm Jensen.
Det betyder, at 15 af pladserne tættest på Strandboulevarden er spærret fra onsdag 4. juni til 11. juni, imens de 15 midterste pladser er spærret fra 11.juni til 18. juni. De 15 pladser tættest på Fjordvej er spærret fra 18. juni til 25. juni.
- Det er virkelig ærgerligt, at det falder sammen. Jeg ved, at man har gjort meget for, at det ikke skulle overlappe, men sådan må det desværre blive denne gang.
Heidi Holm Jensen oplyser, at naboer på de berørte vejstrækninger er informeret med et brev.
Hun tilføjer, at man langs Fjordvej har været nødt til at sætte mere afstøbning på mod udgravningen. På grund af det seneste regnvejr, har underlaget givet sig, og sten og jord er faldet ned.
- Der er gode folk på, som er opmærksomme på det og overvåger det, forklarer hun.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned