I begyndelsen af 1990'erne var Faderhuset kendt for sit sociale arbejde blandt marginaliserede grupper. Men i 1998 indførtes der ifølge Danmarks Nationalleksikon en radikal ændring af ledelsesstil og teologi, da Ruth Evensen overtog ledelsen. (Arkivfoto).Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
Trine Dyrholm spiller Ruth Evensen i nyt dokudrama om Faderhuset
Trine Dyrholm, som skal spille Faderhusets leder, Ruth Evensen, har før skildret virkelige personer. Blandt andre Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem. (Arkivfoto).Yara Nardi/Reuters
Historien om Faderhuset skal filmatiseres i et nyt dokudrama med skuespilleren Trine Dyrholm som frikirkens leder, Ruth Evensen.
Det skriver Filmmagasinet Ekko.
Det fremgår af Foreningen af Filmudlejere i Danmark, at dokudramaet, som har titlen "Faderhuset", får biografpremiere den 19. november.
I et dokudrama skildres autentiske personer og begivenheder i fiktionens form.
Der er ikke mange detaljer om det kommende dokudrama, som ifølge Filmmagasinet Ekko produceres af Danish Documentary.
Annonce
- Vi har ikke nogen kommentar lige nu, men skal nok vende tilbage, så snart vi har! Det ser vi frem til, skriver produktionsselskabets direktør og grundlægger, Pernille Rose Grønkjær, til Ekko.
Ifølge Danmarks Nationalleksikon var Faderhuset i begyndelsen af 1990'erne kendt for sit sociale arbejde blandt marginaliserede grupper.
I 1998 indførtes der ifølge opslaget en radikal ændring af ledelsesstil og teologi, da Ruth Evensen overtog ledelsen. Fokus skiftede til vækkelse, åndelig kamp og syndsopgør.
I begyndelsen af 2000'erne blev Faderhuset genstand for massiv opmærksomhed.
Blandt andet grundet købet af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København i 2001 og som følge af lukningen af Faderhusets kristne friskole, Samuelskolen, i Rødovre i 2005 efter kritik fra Undervisningsministeriet og tilsynsmyndighederne.
I 2006 flyttede menigheden sin aktivitet til Bandholm på Lolland. Herfra udviklede menigheden sig ifølge Danmarks Nationalleksikons opslag "i retning af et religiøst mikrosamfund med stærkt sammenvævet dagligliv og trosliv og en gradvis nedlukning over for omverdenen".
Flere tidligere medlemmer, herunder Ruth Evensens egen datter, er siden stået frem med beskrivelser af social kontrol, autoritetsudøvelse og internt pres.
I 2013 bekendtgjorde Faderhuset, at frikirken gik i opløsning som konsekvens af en "årelang smædekampagne" og et ønske om at beskytte medlemmerne mod udefrakommende pres, lød det.
Ifølge Danmarks Nationalleksikon forsvandt en gruppe børn med tilknytning til Faderhuset pludseligt fra Bandholm kort efter offentliggørelsen af en artikel om dæmonuddrivelse i den hedengangne avis MetroXpress.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker