Krimi
Arkivfoto: Rigspolitiet
Ung mand stukket i maven med kniv
Politiet efterforsker søndag en alvorlig voldssag efter en episode tidligt søndag morgen.
En 23-årig mand fra Sjælland blev kort før klokken 05.30 søndag morgen stukket ned på Brovejen i Nykøbing, ikke langt fra de lokale diskoteker og banegården.
Politiet fik anmeldelsen klokken 05.25, og offeret er ifølge vagtchef Morten Kronbo blevet stukket i maven, formentlig med en foldekniv.
Manden skulle ifølge politiets oplysninger være udenfor livsfare. Der er endnu ikke nogen anholdte i sagen, som politiet efterforsker intenst.
Vagtchefen oplyser til TV2 Øst, at den formodede gerningsmand straks efter overfaldet kørte væk fra stedet i en bil.
Det vides ikke, hvad der er gået forud for knivstikkeriet, men politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set eller hørt noget eller på anden måde ligger inde med oplysninger i sagen.
I så fald skal man kontakte politiet på telefon 114.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker