Kenneth Larsen, driftsassistent på Nysted Varmeværk, har måttet bede landmændene om at komme med mere halm. Foto Bjørn Brylle Petersen
Varmeværkerne kæmper i kulden: - Har aldrig produceret så meget varme
Snestorme, dagsfrost og iskolde vejrudsigter er virkeligheden for os alle sammen. Det mærker man også på varmeværkerne, hvor man kæmper for at holde varmen.
Med den ene snestormsmelding efter den anden, et frossent Guldborgsund og Smålandsfarvand og fortove, der skal ryddes, er det næppe gået nogens næse forbi, at det er koldt og har været det længe.
Og der er noget om snakken. DMI melder om den koldeste januar siden 2010 med en en gennemsnitstemperatur på -0,6 grader.
Det mærker man også på Sydfalster Varmeværk.
- Vi har aldrig produceret så meget varme som i januar måned, fortæller formand Jan Koch Pedersen, der forsikrer, at de er klar til, hvis kulden varer ved.
- Vi har fleksible halmleverandører, der står klar, siger han fortrøstningsfuldt om den forestående kolde periode.
Annonce
- Men jeg vil da personligt gerne have noget forår, lægger formanden ikke skjul på.
- Godt gang i butikken
På Nysted Varmeværk mærker man også kulden.
- Vi kan godt mærke, at forbrugerne bruger mere varme, skriver formand, Ole Larsen, og forklarer, at der er godt gang i butikken.
- Vi har produceret 14 % mere varme end normalt, forklarer forretningsfører, Charlotte Wittrock.
På Nysted Varmeværk har de stakket godt op i halmladen, og kører i døgndrift for at holde nystedborgernes huse varme. Foto: Bjørn Brylle Petersen
Nysted Varmeværk kører på højtryk, men har ikke problemer med at følge med.
- Vi kører hele døgnet, og har da også mere travlt end normalt, fortæller driftsassistent Kenneth Larsen i den kølige halmlade, hvor portene står pivåbne, så landmændene kan komme ind og få læsset deres halm af.
- Vi har måttet bede nogle af landmændene om at komme med mere halm, forklarer han.
Nysted Varmeværk brændte i januar 100 halmballer mere af end normalt.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned