Venstre-kandidat langer ud: Der er otte færgefolk for mange

- Der er ansat mindst otte folk for mange i færgedriften, hvis man lægger en buffer til fleksibilitet og sygdom ind. Så der er seks millioner kroner, vi kan spare.

Dét siger Christina Berkowitz, som er kandidat for Venstre til byrådet på Lolland, Fejø-bo og som mener, at færgedriften trænger til en effektivisering.

 - Så vi har egentlig besparelsen, der skal til for at købe en el-færge, så vi behøver ikke at ændre på priserne, siger hun. 

Årligt bliver der brugt cirka 40 millioner kroner på færgedriften. Den største post er personaleomkostninger, som er på cirka 27 millioner kroner, fremgår det af kommunens færgeregnskab, som Folketidende har fået indsigt i. 

- Det er først og fremmest konsekvensen af den færgebetjening, vi har haft, med mange afgange spredt ud over hele døgnet, og med færger, der sejler fra to forskellige færgelejer, siger Thomas Knudsen, der er kommunaldirektør i Lolland Kommune. 

For mange ansatte 

27 millioner kroner i lønninger er en umådelig dårlig investering, mener Christina Berkowtiz. Hun har lavet en udregning, (læs faktaboksen nederst). Ifølge hende viser den, at der er for mange ansatte i færgedriften.

Men så simpelt er det ikke, forklarer teknisk direktør og kommunaldirektør Thomas Knudsen.

-  Christina Berkowtiz´ udregning understøttes af almindelig sund fornuft, men ikke realiteterne i vagtsystemet for kontraktansatte, siger Thomas Knudsen. Han nævner, at der skal tages højde for hviletid, reservepersonale og sygdom.

- Min smertelige erfaring fra offentlige aftalesystemer er, at man bliver overrasket over, hvor mange mennesker, der egentlig skal til, for at vi kan lave en hel eller delvis døgndækning 365 dage om året, forklarer direktøren.

Effektiviser færgerne

Men venstrekandidaten mener, at man bør skynde på omlægningen af færgerne, så øboerne kan slippe for at betale højere billetpriser.

- Logistisk set bør vi samle færgerne, så vi sejler efter behov i stedet for lyst. Vi skal sætte gang i en behovsanalyse, så vi kan sejle med to færger i stedet for tre, deraf vil vi kunne spare fra syv til ti millioner kroner på personale alene, siger Christina Berkowitz.

Hun uddyber, at de tre færger skal kunne sejle til alle tre øer, og at der i perioder med for eksempel sommerferie og helligdage kan være behov for, at alle tre færger sejler. 

Med en ny færge, MF Christine og Femø-færgen vil det ifølge hende være muligt.

De specialiserede medarbejdere

Effektiviseringen af personale er kernen i byrådets "Færgestrategi", mener Thomas Knudsen. 

- Det er personaleomkostningerne, der er en af grundene til, at vores færgedrift koster, dét den koster, siger den tekniske direktør.

Men hvad koster en færgemand egentlig?

Ifølge færgeregnskabet koster en fultidsansat cirka 771.000 kroner om året, cirka 64.000 om måneden. Det er blandt andet med pension og forsikringer.

Gennem de seneste fire år er antallet af færgefolk faldet, alligevel er udgiften til lønninger de seneste fem år steget med cirka seks millioner.

- Ja, det er nogle dyre medarbejdere, der er specialiserede. Der har generelt også været en ret kraftig lønudvikling i det offentlige, og også på det samlede arbejdsmarked, siger Thomas Knudsen og pointerer, at der er mulighed for at finde besparelser på lønområdet.

En af de måder kommunen har gjort dette på, er ved at rykke færgeafgangene fra Bandholm til Kragenæs, så der er bedre fleksibilitet mellem medarbejderne.

- Hvis vi vil billiggøre færgedriften, så er personalet et af de steder, vi kan kigge på. Men løsningen er ikke bare at sætte alle folk ned i løn, så er der ikke nogen, der vil sejle færgen.

- Løsningen er jo at finde en måde at indrette det på, så vi kan udnytte det personale, vi har til rådighed. Og dermed også klare os med færre timer, siger Thomas Knudsen.

Selvom der er indtægter på færgerne, er det ikke nok til at dække udgifterne. Over de seneste fem år, har der været et underskud mellem en til fem millioner kroner på færgedriften, fremgår det af regnskabet.